Elevark
Om filmen
'Romys Salon' er baseret på Tamara Bos' bog af samme navn. Filmen er interessant i undervisningssammenhæng, fordi den på fin vis skildrer, hvordan vi som mennesker er afhængige af hinanden og kan hjælpe hinanden i forskellige stadier af vores liv. 'Romys Salon' tydeliggør forholdet mellem børn og voksne, men vender op og ned på de traditionelle forestillinger om, hvem der har ansvaret for hvem.
Filmen belyser to vigtige emner i mange børns liv; skilsmisse og sygdom. Filmen formår at behandle de svære emner fra et børneperspektiv, som gør filmen hyggelig og tilgængelig på trods af den svære tematik. 'Romys Salon' har vækket begejstring på filmfestivaler verden over, hvor den har modtaget adskillige priser. Det er i høj grad Beppie Melissen, som er blevet præmieret for sin skildring af Romys mormor, Stine, der bliver ramt af Alzheimers sygdom.
Alzheimers en ret almindelig sygdom i de vestlige lande, og i takt med at den forventede gennemsnitlige levealder stiger, bliver den en hyppigere dødsårsag. Alligevel findes der ikke mange film om sygdommen. Filmens instruktør Mischa Kamp oplever, at sygdommen stadig er tabubelagt, og at mennesker, der lider af sygdommen, frygter at fremstå fjollede eller forvirrede. Derfor er Alzheimers sygdom et vigtigt emne at belyse.
Filmens credits
Titel: Romys Salon
Originaltitel: Kapsalon Romy
Produktionsland og -år: Holland/Tyskland, 2019
Instruktion: Mischa Kamp
Manuskript: Tamara Bos (efter hendes egen bog)
Længde: 88 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Filmen er ikke vurderet
Medvirkende:
Romy: Vita Heijmen
Mormor Stine: Beppie Melissen
Margot: Noortje Herlar
Willem: Guido Pollemans
Før I ser filmen
Normalt har voksne ansvaret for børn. I 'Romys Salon' har den voksne en sygdom, som gør, at rollerne bliver byttet rundt.
- Tal med eleverne om, hvem der er de vigtigste voksne i deres liv. Hvem har ansvaret for dem? Lad eleverne sætte ord på, hvilke ting de får lov til at bestemme nu, i forhold til da de var yngre.
- Tal om følgerne ved Alzheimers sygdom. Forklar eleverne, at sygdommen udvikler sig og forværres over tid. Gør det tydeligt, at man ikke har Alzheimers, bare fordi man glemmer et par småting, men der er nogle symptomer, man kan holde øje med. Læs mere her på Alzheimerforeningens hjemmeside/se også under Links og litteratur.
- Læs filmens handlingsreferat.
- Hvis I har tid, kan I undersøge, hvor Holland ligger, og hvor mange steder i Danmark, der hedder Sundby.
Handlingsreferat
10-årige Romys forældre er lige blevet skilt. Hendes far bor med sin nye kæreste, og Romy bor hos sin mor, som må tage ekstra arbejde for at få pengene til at række. Romy skal derfor passes af sin mormor, Stine, når hun får fri fra skole. Stine kommer oprindeligt fra Sundby i Danmark, men flyttede til Holland pga. kærligheden til Romys afdøde morfar. Stines største ønske er at se Danmark igen en dag.
Romy vil ikke passes af Stine, for hun er gammeldags og streng. Men Stine har en frisørsalon, og i takt med at Romy hjælper til i salonen, bliver deres forhold bedre. Romy opdager dog, at Stine har små problemer i hverdagen. Hun glemmer aftaler, har svært ved simple ting og har ikke styr på salonens regnskaber. En dag, hvor Romy skal sove hos Stine, ændres alting. Romy vågner om natten og opdager, at Stine er væk. Hun har glemt Romy og er taget på knallerttur. Da Stine kommer tilbage, går det op for både hende og Romy, at noget er galt. Romy holder ekstra øje med Stines glemsomhed og hjælper, hvor hun kan. Stine har det bedst, når hun mindes Danmark.
En dag kommer Stine til at sætte ild til salonens køkken. Herefter indser Romys forældre, at Stine må have hjælp. Hun kommer på plejehjem, men føler sig ikke godt tilpas. Det opdager Romy, som beslutter at opfylde Stines ønske. Hun tager hende med til Danmark. Men her indser Romy for alvor, at Stine er syg, og Romy ringer efter sine forældre, som tager til Danmark for at hente dem hjem. På turen forsones Romys forældre, og de oplever alle Stines glæde ved at være tilbage i sit fødeland.
Fælles mål
Dansk
EFTER 2. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
- Oplevelse: Eleven kan følge forløbet i en fortælling og har viden om begyndelse, midte og slutning.
- Indlevelse: Eleven kan udpege centrale elementer.
- Fortolkning: Eleven kan finde hovedindhold. Eleven kan deltage i enkel fortolkning.
- Vurdering: Eleven kan tale om teksters temaer og kan udtrykke egen opfattelse af teksten.
- Perspektivering: Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv og kan sætte tekstens tema i relation til andres liv.
EFTER 4. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Oplevelse og indlevelse: Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers og har viden om tomme pladser og teksters tid og rum.
- Undersøgelse: Eleven kan undersøge virkemidler og har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst. Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger. Eleven har viden om personkarakteristik.
- Fortolkning: Eleven kan forklare sin tekstforståelse og har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster.
- Vurdering: Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning.
- Perspektivering: Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv og har viden om måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv.
Intro til elevarket
I elevarket skal eleverne arbejde med filmens handling og temaer. De skal også arbejde med billedbeskæring, kameravinkler og magtforhold. De bliver bl.a. bedt om at analysere, om det er Stine eller Romy, som bestemmer over den anden. Det er kameravinklen nemlig med til at vise.
De sidste opgaver i elevarket er tiltænkt 4. klasseselever, men udvalgte opgaver kan sagtens laves fælles i klassen i 2. og 3. klasse. Eleverne skal undersøge den rejse, som Romy tager Stine med på. Selve rejsen fra Romy henter Stine på plejehjemmet, til de ankommer til Strandløkken i Sundby, kaldes på filmsprog for en sekvens. Opgaverne beder bl.a. eleverne om at forholde sig til eller at udfylde de åbne huller. De bliver også bedt om at tolke på, hvorfor instruktøren tager nogle kreative valg af location og fortælletempo.
Fag og temaer
Skilsmisse
Er der en god hverdag efter forældrenes skilsmisse? Hvor ligger Romys loyalitet, og hvem har egentlig ansvaret for at passe hvem? Filmen er en god mulighed for at belyse skilsmissetemaet fra forskellige vinkler. Som barn kan det være svært at tro på, at det hele nok skal blive godt igen. Romys forældre finder ikke sammen igen, men filmen viser, at ens hverdag kan blive god igen. Ens forældre kan få det godt sammen, selvom de møder nye kærester. Psykiatrifonden har lavet korte tegnefilm, som lægger op til at snakke om temaet i klassen. Se dem her på Psykiatrifondens vimeoside. Se mere info om, hvordan man arbejder med svære emner i undervisningen under Links og litteratur.
Romy ønsker sig en ny iPhone, men som skilsmissebarn er det ikke sikkert, at ens forældre har pengene til at købe den nyeste model. 'Romys Salon' begynder med, at Romys mor må tage ekstra timer på sit arbejde. En mere samfundsfaglig/matematisk vinkel på skilsmisseproblematikken kan være at tale om årsagen til morens ekstra arbejde. Som enlig forsørger kan det være et slid at få økonomien til at hænge sammen, men det kan være svært for et barn at forstå. Er der fx merudgifter som enlig forsørger? Er der mulighed for støtte – økonomisk eller andre former?
Familierelationer og sygdom
I starten af filmen bryder Romy sig ikke så meget om sin skrappe mormor, men bliver tvunget til at være meget sammen med hende, fordi moren skal arbejde. Deres forhold bliver dog meget bedre gennem filmen. Båndet mellem dem bliver især stærkere, når Stine fortæller Romy om familiens fortid og vækker gamle minder til live. 'Romys Salon' kan være en god indgang til at snakke om nære relationer i elevernes liv. Der findes mange forskellige familiekonstellationer, og de har hver især deres fordele og ulemper. I nogle lande er det fx normalt at bo sammen med sine bedsteforældre, hvor andre kulturer og levemåder giver mere sporadisk kontakt med ældre familiemedlemmer. Tal med eleverne om deres forhold til familien, fx bedsteforældre. Tal også om, hvad det betyder for Romy, at hun pludselig lærer sin mormor og hendes fortid så godt at kende.
Alzheimers sygdom nedbryder gradvist hjernens nerveceller, og den kan ikke helbredes. I kan tale om, hvad Alzheimers sygdom er, og om eleverne selv har oplevet sygdom i familien. Tal også om, hvordan det påvirker Romy, at hun finder ud af, at Stine er syg. Hvordan håndterer man som 10-årig, at ens mormor er ved at miste hukommelsen og har svært ved simple ting? Hør også, hvad eleverne tror, der sker med Stine, Romy og hendes forældre efter filmens slutning.
Filmfaglige vinkler
Når man laver en film, er alting planlagt i detaljer – intet er tilfældigt. Når instruktøren og fotografen beslutter, hvor og hvordan kameraet skal stå og vinkles, har det betydning for, hvordan man opfatter personerne i billedet. I 2.-4. klasse vil en snak om filmiske virkemidler hjælpe til fortolkning og analyse.
Billedkomposition og hovedkarakter
Prøv at huske filmens første scene. Instruktøren og fotografen har aftalt, hvordan scenen skal filmes, hvor tæt kameraet er på skuespillerne, og hvordan Romy, hendes mor og Stine skal placeres i billedet. Det kalder man billedbeskæring og billedkomposition.
I filmens anslag og allerførste indstilling sidder Romy i frisørstolen, imens de voksne taler hen over hovedet på hende. Romys mor Margot og mormoren Stine taler om Romy og lytter ikke til hende, når hun protesterer. Hun er filmet i et nærbillede, og hun bliver tydeligvis etableret som filmens hovedkarakter.
Kort efter klippes til kameraindstillingen ovenfor. Romy filmes bagfra. Denne gang halvnært. I begge indstillinger er Margot og Stine enten utydelige eller i udkanten af billedet. Billedkompositionen fortæller altså tilskueren, hvem der er vigtige, og hvad vi skal lægge mærke til.
Kameravinkler og magtforhold
Ovenstående scene er fra filmens begyndelse. Stine har fået nyt kasseapparat, og hun vil ikke have Romy til at pille ved det. Kameravinklen er ikke tilfældig, for instruktøren vil have Stine til at fremstå streng og magtfuld. Det gør fotografen ved at filme nedefra i frøperspektiv.
Senere i filmen overtager Romy mere og mere ansvar, og Stine filmes ofte oppefra i fugleperspektiv, når hun enten sidder eller ligger. Dette giver den modsatte effekt. Jo mere syg Stine bliver, jo mere kommer hun til at virke lille og skrøbelig.
Stillbilleder
Still 1
Still 2
Still 3
Still 4
Still 5
Still 6
Still 7
Still 8
Still 9
Still 10
Links og litteratur
Alzheimers sygdom
Alzheimerforeningen – 10 advarselstegn eller symptomer på demens:
- https://www.alzheimer.dk/viden-om-demens/10-advarselstegn-eller-symptomer-paa-demens/
Lundbeck – Forstå neurologiske sygdomme:
- https://www.lundbeck.com/dk/sygdomsomrader/alzheimers-sygdom
Erindringsbio er et gratis filmtilbud, der er målrettet mennesker med demens og deres pårørende. Her kan børn og bedsteforældre med demens få en hyggelig stund sammen. Fokus er at vække erindringer og skabe dialog med udgangspunkt i historiske film fra primært 50'erne og 60'erne fra Filminstituttets arkiv.
- https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/danmarkpaafilm.dk/erindringsbio
Skilmisse og den svære hverdag
Psykiatrifondens video om skænderier i hjemmet:
- https://vimeo.com/101078957
Har du brug for vejledning i, hvordan du arbejder med svære emner i undervisningen eller støtter op om børn og familier, er Psykiatrifondens fagtelefon en mulighed for kyndig vejledning. Ring til fagtelefonen på telefon 3920 4000.
Information om filmen
'Romys Salon' på imdb:
- https://www.imdb.com/title/tt7865162/?ref_=fn_al_tt_1
Liste over de priser, som 'Romys Salon' har modtaget:
- https://www.imdb.com/title/tt7865162/awards?ref_=tt_awd
Filmanalyse
Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog