Introduktion og formål

 Formål: 

  • at eleverne får viden om historiske og kulturelle forhold under 2. Verdenskrig i Tyskland 
  • at eleverne kan give udtryk for oplevelser og holdninger
  • at eleverne kan fortolke filmens handling og temaer 
  • at eleverne får forståelse for at anvende relevante filmiske virkemidler 
  • at eleverne kan anvende rekvisitter og locations som en del af en personbeskrivelse
  • at eleverne kan udtrykke og beskrive stemning
  • at eleverne opbygger og anvender relevant tysk ordforråd  
  • at eleverne kan formulere sig på tysk i et sammenhængende, enkelt sprog om et nært emne

Dansk efter 6. klassetrin

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur
og andre æstetiske tekster
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning

Dansk efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form,
der passer til genre og situation
Færdigheds- og vidensområder: Forberedelse, fremstilling og respons

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering og perspektivering

Tysk efter 7. klassetrin

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog
Færdigheds- og vidensområder: Samtale og præsentation

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur
Færdigheds- og vidensområder: Kulturforståelse

Tysk efter 9. klassetrin

Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog
Færdigheds- og vidensområder: Samtale og præsentation

Kompetenceområde: Kultur og samfund
Kompetencemål: Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur
Færdigheds- og vidensområder: Kulturforståelse

Foto: Jürgen Olcyk

 

Film og forforståelse

Om filmen 

’Glasværelset’ vandt ved Biennale Bavaria Filmfestival 2021 prisen for bedste børne- og ungdomsfilm. Filmen er baseret på Joseph Einwangers selvbiografiske ungdomsroman ’Das Glaszimmer und ein Brief an den Führer’. 

Filmens temaer om krigens ofre, fjendebilleder og afsavn er relevante at inddrage i undervisningen med henblik på at nuancere elevernes forståelse af, hvordan nutidige krige og konflikter påvirker os. I undervisningen er det væsentligt at arbejde med karakterernes indbyrdes relationer og omgivelsernes betydning for børns opvækst i en utryg verden. 

Filmens credits

Titel: Glasværelset
Originaltitel: Das Glaszimmer
Produktionsland og -år: Tyskland, 2020
Instruktion: Christian Lerch 
Manus: Christian Lerch og Josef Einwanger
Romanforlæg: Josef Einwanger ’Das Glaszimmer und ein Brief an den Führer’ 
Længde: 93 min
Distribution: Lieblingsfilm
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende:
Felix: Xari Wimbauer 
Anna: Lisa Wagner
Bernd: Hans Löw
Feik: Philippe Hochmair 
Karri: Luis Vorbach
Martha: Hannah Yoshimi Hagg
Tofan: David Benkovitch 
M.fl.

Foto: Jürgen Olcyk

Forforståelse 

Handlingen foregår umiddelbart før 2. Verdenskrigs afslutning. Før eleverne ser filmen, kan filmtitlen og filmens trailer på materialets forside introducere eleverne for filmens handling og problemstillinger bl.a. nazisme, magt, savn og venskab. 

Eleverne finder opgaver til filmens trailer, titel og filmplakat i dansk og tysk. Afhængig af klassetrin og klassens faglige niveau kan eleverne finde informationer om perioden i historiefagets alderssvarende materialer og på tyske hjemmesider for børn fx 

2. Weltkrieg: https://miniklexikon.zum.de/wiki/Zweiter_Weltkrieg
Adolf Hitler: https://miniklexikon.zum.de/wiki/Adolf_Hitler

Handling

Umiddelbart før 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 flygter hovedpersonen Felix og hans mor, Anna, fra München til en lille landsby. Deres nye nabo, Feik, er nazist. Han håndhæver sammen med sin 12-årige søn, Karri, Hitlers nationalsocialistiske værdier og fjendebilleder. Karri dominerer med voldelige og brutale metoder Felix, Martha og Tofan. 

I laden finder Felix et loftsrum. Kulørte glasstykker spejler sig i lyset og klirrer i de lette vindpust fra tagvinduet. Her skriver han og Martha et brev til Hitler, hvor de beder ham stoppe krigen.

Ved fronten bytter Felix´ far, Bernd, sit hundetegn med en dræbt soldat og deserterer. Kort tid efter får Anna besked om Bernds død. I Feiks øjne er han en helt, der gav sit liv for Hitler og sit land. Felix er ked af det, men også beæret over, at hans far er død som helt, og at Feiks familie nu åbner deres hjem for ham. 

Felix bliver stadig mere påvirket af Karris nazistiske holdninger. Han anmelder den feje desertør, de finder i laden, han blander blod med Karri, og sammen sætter de ild til stalden ved Tofans hus. Tofan er som rumænsk flygtning en del af deres fjendebillede.

Desertøren er Felix´ far. Felix oplever både skuffelsen over, at hans far er forræder og glæden over, at hans elskede far er hjemme igen. Risikoen for, at faren bliver henrettet som forræder, er stor. Karri deltager i eftersøgningen, men undlader at afsløre Bernd. Felix redder situationen samtidig med nyheden om Hitlers død og amerikanernes ankomst.

Foto: Jürgen Olcyk

Temaer

Venskab

Filmens venskabsrelationer mellem børnene Felix, Martha, Tofan og Karri er et centralt tema. Samme dag, som Felix er kommet til landsbyen, kommer Martha og Tofan ham til undsætning, da Karri har låst ham inde i laden. Felix, Martha og Tofan har mistet deres fædre pga. krigen. Deres fælles oplevelse af krigens alvor knytter dem sammen. Tofan er den yngste i børnegruppen. Han bor som forældreløs flygtning hos Martha, der er hans ven og ’storesøster'. Som flygtning ligger Tofan lavest i Karris nationalsocialistiske hierarki, og Martha kan ikke beskytte ham mod Karris ydmygelser. Det kan Felix, der træder til som Tofans hjælper, da Karri arrangerer en modighedsprøve i savværket. 

Felix og Martha har et tæt venskab. De har det godt i hinandens selskab, forstår og hjælper hinanden. Felix er omsorgsfuld og beskyttende over for Martha, der er hjælpsom, beslutsom og tager initiativ til at hjælpe Felix´ far hjem fra krigen. 

Karri er gruppens dominerende outsider, der efterhånden får respekt for Felix. Han tager initiativ til at danne venskab med Felix, da hans far bliver meldt savnet. Felix er opsat på at hævne sin far, og han og Karri blander blod og sværger troskab over for Hitler og kampen mod deres fælles fjende: forræderne og Tofan. 

Karri viser i slutningen af filmen for første gang empati, da han undlader at afsløre Felix´ far, der skjuler sig i laden. I filmens sidste scene i laden er en smilende Karri nu en del af børnenes fællesskab. Tofan samler gruppen om sin dåse med sommerfuglelarver, som undervejs i filmen har udviklet sig til smukke sommerfugle. En afslutning, der kan ses som symbol på børnenes udvikling og forandring. 

Foto: Framegrab / Lieblingsfilm

Magt

Karri og Feik er klædt i brune nazistiske uniformer, der udstråler magt. Karri i Hitlerjugend-uniform i brun skjorte, sorte bukser, skrårem, armbind og bælte med HJ-mærke.

Da Felix og hans mor ankommer til landsbyen, smadrer Karri en rude i det hus, hvor Felix skal bo. Felix går til modangreb. Han springer frem mod Karri, men falder, hvilket sikrer, at Karris magt er intakt. Feik opdrager sin søn strengt og demonstrer sin magt ved at straffe Karris stenkast med en lussing.  

Karri stjæler sin fars pistol. Med den ladte pistol viser han sin magt over for Felix, der må klæde sig af og lade sig spærre inde i laden. Pistolen er et magtsymbol, men i hånden på Tofan virker den ikke. Tofan er et svagt, usikkert barn, som mister pistolen, da desertøren overmander ham.

Karri er børnegruppens leder. Han viser sin magt i krigslege, hvor Tofan altid er fjenden. Ham kan han besejre, og dermed kan han beholde sin magtposition. Anderledes går det, da Felix i savværket overhaler Karris navn på træværket. Magtforholdet mellem Felix og Karri udlignes, efterhånden som Felix viser styrke og mod. Karris magtfulde optræden ændrer sig i takt med, at han tager afstand fra sin dominerende far og hans holdninger. 

I filmens sidste scene ser vi de fire børn i et ufarligt, ligeværdigt fællesskab i stalden hos Martha og Tofan.  

Foto: Framegrab / Lieblingsfilm

Filmsprog

Rekvisitter 

Rekvisitter er mindre genstande, der kan have stor betydning for handlingen. Som fx de tre breve:

  1. Annas brev til Bernd 
  2. Militærbrevet om Bernds død
  3. Brevet til Hitler
Foto: Framegrab / Lieblingsfilm

Pistolen er et magtsymbol.
Granatstykket er et symbol på krigens ødelæggelser og giver Felix styrke. 
Hagekors, uniformer og køretøjer skaber troværdighed og stemning mht. miljø og tidsperiode. 
Felix har en plade til minde om sin far, der var jazzmusiker. 

Location 

Location skaber stemning og kan have symbolsk betydning.

Titlen henviser til et fredfyldt loftsrum, hvor kulørte glasstykker skaber en let stemning. For Martha og Felix giver værelset mulighed for hyggeligt samvær og alvorlige samtaler. Felix finder desuden trøst hos sin far, der skjuler sig i Glasværelset. 

Andre locations i filmen: beskyttelsesrum, savværk, lade, stue og køkken hos Felix, stue hos Feik.

Dramaturgi

Tre breve har afgørende betydning for filmens dramaturgi og handling:

  1. Annas brev til Bernd giver ham mulighed for at desertere og finde familien. Brevet fungerer som set up til næste brev og Bernds ankomst til landsbyen.
  2. Militærbrevet om Bernds død er pay off til hændelsen ved fronten. Bernd er en helt. Feiks helte- og fjendebilleder får betydning for Felix´ måde at håndtere sin fars død. 
  3. Brevet til Hitler forstærker Marthas og Felix´ venskab. Brevet fungerer som set up til scenen, hvor Felix brænder brevet. 
Foto: Framegrab / Lieblingsfilm

Genre 

Kendetegn, der definerer filmens handling som et drama:

  • historiske begivenheder adskiller personer fra deres elskede 
  • konflikter former tilværelsen og afgør personernes skæbne:
    • Tofan er flygtning fra 'Siebenbürgen' og Feiks nazistiske fjendebillede
    • Marthas fars selvmord pga. krigen

Kendetegn, der kategoriserer filmen som et historisk drama:

  • 2. Verdenskrig er ramme om fortællingen om følelser og krigens indgriben i den enkeltes liv
  • fiktiv skildring af historiske begivenheder
  • udgangspunkt i J. Einwangers selvbiografi 

Analyse af filmplakat

Analyser filmplakaten, når eleverne har set filmen. 
Undersøg personernes placering, påklædning, ansigtsudtryk og blikretning med henblik på at identificere drama-genren. Undersøg, hvordan himlens lys og farver påvirker stemningen.

Eksempel:
Forgrunden: Børnene er placeret forrest i gruppen. Deres rolle er central for handlingen. 
Blikretning: Marthas og Felix´ fællesskab 
Kropssprog og blikretning: Karris interesse for Felix 

Filmøvelser

Begge filmøvelser tager udgangspunkt i elevernes egne liv. Øvelserne indebærer, at eleverne aktivt tager stilling til, hvilken betydning genstande og steder har for dem. Elevernes overvejelser kan bidrage til forståelse for ligheder og forskelle med filmens personer og deres livsvilkår. 

Videre arbejde

Perspektivering: Forslag til tværfagligt arbejde og andre faglige sammenhænge 

Dansk og tysk 6.-8. klasse
Skriv et brev fra Felix til Martha eller Karri, efter han er vendt tilbage til München. 
Skriv en anmeldelse af filmen.

Historie 6.-8. klasse 
Søg viden om besættelsestiden i Danmark. Inddrag den lokalhistoriske samling, som kan bidrage med fortællinger om lokalhistoriske mindesmærker fra 2. Verdenskrig.

Dansk, historie og kristendom 8. klasse 
Spillefilmen ’Skyggen i mit øje’ om bombningen af Den Franske Skole i København under Besættelsen. Filmen egner sig til flere fag og giver mulighed for både filmanalyse og etiske diskussioner. Find undervisningsmateriale til ’Skyggen i mit øje’.

Engelsk og dansk 8. klasse 
’Drengen i den stribede pyjamas’ af John Boyne kan læses i et tværfagligt forløb med engelsk med inddragelse af den engelske udgave ’The Boy In The Striped Pyjamas’.  Romanen handler om 2. verdenskrig, venskab, jødeforfølgelse, og kz-lejre og er skrevet ud fra ni-årige Brunos synsvinkel. Netop romanens synsvinkel gør den velegnet til at sammenstille med børnenes oplevelser i ’Glasværelset’. Begge titler kan lånes i klassesæt på CFU. Der ligger også undervisningsmateriale til filmatiseringen af ’Drengen i den stribede pyjamas’ på Filmcentralen.

Evaluering: Kreative idéer eller øvelser til evaluering

Lav en anmeldelse af filmen som en film-bento. Brug værktøjet thinglink på SkoleTube eller på www.thinglink.com. Hent filmplakaten eller et billede fra filmen på www.dasglaszimmer.de, og indsæt bokse med vurdering, tekst og billeder af rekvisitter og locations med relation til filmen rundt om baggrundsbilledet.  

Lav en foldebog/pop-up-bog, der viser enten ’det bedste sted i filmen’ eller ’glasværelset’. Brug evt. denne vejledning på YouTube: https://youtu.be/35Ypl1MpsQE