Først skal I arbejde med filmens handling. Dernæst skal I arbejde med nogle af de temaer, som er vigtige i filmen. Det er de forskellige menneskelige og politiske betydninger af at være flygtning samt temaet om hovedpersonens identitet og seksualitet. Derefter skal I arbejde filmsproget. Her arbejder I med forskellen på fakta og fiktion, hvordan filmen fortæller sin historie samt med filmens genre. Her er det særligt interessant at diskutere, hvad det betyder, at ‘Flugt’ er en animeret dokumentarfilm.

Undervejs i arbejdet skal I researche på nettet of læse om filmiske virkemidler og dramaturgi. I skal analysere scener og billeder fra ‘Flugt’ og lave små filmøvelser med mobiltelefonen. 

LÆRINGSMÅL

Når I er færdige med opgaverne, kan I:

• Fortolke filmen i forhold til temaer som identitet og seksualitet
• Anvende ny viden om historiske forhold og om flygtninge
• Kende forskel på fakta- og fiktionskoder
• Kende dramaturgiske begreber som rammefortælling og hovedhandling
• Analysere filmens genretræk
• Fortolke brugen af animation i dokumentarfilm 

Fortællingen i ‘Flugt’ er ikke kronologisk. Det vil sige, at begivenhederne ikke fortælles i den rækkefølge, de skete, men i stedet springer frem og tilbage i tid. Det er derfor et vigtigt arbejde at få styr på kronologien.

Lav en tidslinje, der starter i 1984 og slutter i 2021. Placer ti af filmens scener på linjen og angiv årstallet for, hvornår det ca. skete. Fem ud af de ti scener skal være følgende:

• Amins far forsvinder
• Amin flygter til Sovjetunionen
• McDonalds åbner i Sovjetunionen
• Amin går på bøssebar i Sverige
• Amin begynder at fortælle sin historie til Jonas

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

FLYGTNINGE

Grupper
Amin er flygtning ligesom mange andre mennesker i verden. Snak sammen i gruppen. Hvilke grunde kan der være til, at et menneske flygter?

Lav research på nettet. Hvad betyder følgende begreber: 

1. Asylansøger
2. Flygtning
3. Krigsflygtning
4. Konventionsflygtning
5. Kvoteflygtning
6. Klimaflygtning
7. Migrant

Lav research på nettet. Hvilke årsager til at flygte bliver anerkendt, så man kan få asyl i et andet land? Hvilke grunde til at flygte bliver ikke anerkendt?

Hvem har I hørt om, som er blevet flygtninge i de senere år? Hvor flygter de fra? Hvorfor flygter de?

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

HVAD ER ET ’HJEM’?

Grupper
Filmens instruktør begynder med at spørge, hvad Amin forbinder med ordet ’hjem’. Tal i gruppen om, hvad I forbinder med ordet ’hjem’. Lav et mindmap med jeres stikord.

1. Hvad tror I, ordet ’hjem’ kan komme til at betyde for mennesker, som er flygtet? Hvad siger Amin om begrebet ’hjem’? Lav et nyt mindmap med jeres stikord.
2. 'Flugt’ ender med, at Amin flytter sammen med Kasper og på den måde får et nyt hjem. Men det tager ham lang tid at tage den beslutning. Hvorfor tror I, det tager Amin så lang tid at finde sit nye hjem?
3. Der går 25 år fra, at Amin kommer til Danmark, til han endelig tør fortælle hele sin historie. Hvorfor går der så lang tid? Hvad kan det betyde for et menneskets identitet, at man ikke kan fortælle sin egen historie?
4. Amin er homoseksuel. Hvilken betydning har det haft for ham i løbet af hans tilværelse? Tænk fx på hans forhold til sin familie, at han er flygtning og hans kulturelle baggrund. 
5. Hvilke betydninger har Amins seksualitet for hans egen livshistorie og for hans opfattelse af ordet ’hjem’?

Foto: Sun Creature Studios, Final Cut for Real

FILMISKE VIRKEMIDLER

Faktakoder og fiktionskoder
Film kan både være fakta og fiktion, og hver type film har sit eget filmsprog. Det vil sige, at klipning, lyd, billedbeskæring, lys og farver bruges forskelligt, alt efter om det er en dokumentarfilm eller en spillefilm. Det kalder man faktakoder og fiktionskoder. Faktakoder er filmiske virkemidler, der tydeligt signalerer, at det er en dokumentarfilm, vi ser. Det er fx:

• Interview
• Voice over 
• Instruktøren er synlig i billedet
• Arkivbilleder

Fiktionskoder er filmiske virkemidler, der tydeligt signalerer fiktion. Der er lyd og billeder, som ikke stammer fra virkeligheden, men er konstrueret af instruktøren. Det er fx:

• Usynlig klipning 
• Underlægningsmusik 
• Nærbilleder 
• Point of view

Selvom ‘Flugt’ er fakta og en dokumentarfilm, så blander den fakta- og fiktionskoder. Det skal I se nærmere på i dette klip fra filmen.

Opgave
To og to  
Se nedenstående klip fra ‘Flugt’'. Lav en analyse, hvor I forklarer, hvornår lyd og billede stammer fra virkeligheden (faktakoder), og hvornår lyd og billede er konstrueret af instruktøren (fiktionskoder). Brug relevante fagbegreber vedrørende filmiske virkemidler. 

Se klip 1 (00:32:54 – 00:34:51) 

Filmøvelse
To og to
Lav to små optagelser på mobiltelefonen. En med voice over som tydelig faktakode og en med underlægningsmusik som tydelig fiktionskode. 

DRAMATURGI: KUNSTEN AT FORTÆLLE DEN GODE HISTORIE

Opgaver
To og to

Se følgende klip fra ‘Flugt’ og brug det som udgangspunkt for at besvare følgende opgaver om dramaturgi. 

SE KLIP 2 (00:03:25 – 00:08:20)

1. Læs om dramaturgi. Hvad er det for ting, der gør historien i ‘Flugt’ til en god historie? Hvad er det i klippet, der skaber fremdrift og gør tilskueren nysgerrig på at se mere? 
2. Læs om rammefortællingen. Brug viden om rammefortællingen til at forklare, hvordan historien er fortalt i ‘Flugt’. Hvor ser vi filmens ramme i uddraget? Hvordan begynder filmens hovedhandling i uddraget? Hvilke sammenhænge er der mellem hovedhandlingen og rammefortællingen?
3. Læs om hovedpersonens rolle. Det klip, I lige har set, er publikums første møde med hovedpersonen i ‘Flugt’. Hvordan får det publikum til at forstå Amin og identificere sig med ham? Hvilke problemer og savn, bliver vi allerede fra begyndelsen præsenteret for? 
4. Læs om konflikten. Hvilke indre og ydre konflikter bliver vi præsenteret for i uddraget? Hvilke andre ydre og indre konflikter ser vi i løbet af ‘Flugt’?

GENRE: DEN ANIMEREDE DOKUMENTAR

Opgaver
To og to

1. Læs om dokumentarfilmens fem grundformer. Husk at dokumentarfilm godt kan blande elementer fra de fem grundformer. Hvilken eller hvilke af de fem grundformer passer på ‘Flugt’? Begrund jeres svar med konkrete observationer fra filmen. 
2. 'Flugt’ er usædvanlig, fordi den er en animeret dokumentar. Se godt på følgende fire billeder fra filmen og beskriv forskellene på de enkelte billeder. Beskriv og forklar både form og funktion for de enkelte billeder. Form skal forstås som måden, de er tegnet eller filmet på fx en særlig stil, billedbeskæring, lys og farver. Funktion skal forstås som måden, billederne fortæller historien på fx synsvinkel, skift i tid og lignende. 

Framegrab 1	Framegrab 2
Framegrab 3	Framegrab 4

Diskuter hvad det betyder for oplevelsen af ‘Flugt’, at den er animeret.

1. Hvad forbinder i umiddelbart med animerede film?
2. Gør det filmen mere eller mindre troværdig? 
3. Hvad er ”ægte” – billedsiden eller lydsiden? 
4. Gør det filmen mere eller mindre underholdende? 
5. Gør det den følelsesmæssige oplevelse stærkere eller svagere? 
6. Hvad betyder det for virkelighedens Amin? 

Inddrag nedenstående citat af filmens instruktør i jeres overvejelser. Er I enige i instruktørens opfattelse af, at vi har lettere ved at være tilskuere til hårde og tragiske ting, hvis det er animation? 
Citat af Jonas Poher Rasmussen:

• "Jeg tror, at man har paraderne lidt nede, når man ser animation. I vores dagligdag bliver vi eksponeret for så mange voldsomme billeder hele tiden. Jeg tror, at vi lukker rigtigt meget ude – det gør jeg i hvert fald selv. Jeg har vænnet mig til, at der er nogle ting, jeg ikke kan rumme. Dem blokerer jeg, for hvis jeg skulle tage dem ind, ville jeg bare ligge i et hjørne og hulke. Og der åbner animationen op for, at man kan tage historien og følelserne ind uden modstand"

Filmøvelse
To og to
Optag et interview med mobiltelefonen. Den ene af jer er interviewer, og den anden spiller filmens instruktør. Stil en række spørgsmål om, hvorfor instruktøren har valgt at lave filmen animeret. Få instruktøren til at forklare, hvad han mener, animationen betyder for tilskueren, filmens troværdighed, følelserne og virkelighedens Amin. 

Se til inspiration interviewet med filmens istruktør nedenfor:

INTERVIEW MED INSTRUKTØREN