Blod i mobilen Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

I den Demokratiske Republik Congo (DRC) udvindes der rigdomme til de internationale mobilselskaber og verdens forbrugere uden hensyntagen til de menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Det er hovedbudskabet i dokumentarfilmen 'Blod i mobilen'. Filmen handler om de konflikter, der er knyttet til udvindingen af og handlen med mineraler, som er vigtige bestanddele i bl.a. vores mobiletelefoner. Filmen handler med andre ord om konfliktmineraler. 

De fleste kender til betegnelsen ”bloddiamanter”. Nu skal vi også vænne os til at tale om ”konfliktmineraler”. De indgår i produktionen af mobiltelefoner og udvindes, ifølge filmen, for en stor dels vedkommende fra miner i det borgerkrigshærgede og korrupte DRC. Samtidig kommunikerer mobilproducenter som Nokia vidt og bredt om social ansvarlighed. Det er denne modsætning, som står centralt i filmen, og som instruktøren udfolder igennem filmen ved at klippe mellem den fugtige og uforudsigelige Kivu-provins i den østlige del af DRC, hvor tusinder af congolesere sætter deres liv på spil i Bisie-minens mudrede og livsfarlige interimistiske skakter, og det iskolde og kontrollerede Nokia i Espoo i Finland. 

På vores vej til Bisie-minen bliver vi indviet i et korrupt congolesisk styre, tvivlsomme hvide forretningsfolk og lokale militser som Mai-Mai, FDLP og den 85. Brigade. Filmen skildrer et DRC bestående af korrupte militser og regeringstropper, som i årevis har betalt for våben og soldater med penge tjent på udvinding og illegal udførsel af værdifulde mineraler. Resultatet er den blodigste konflikt, verden har set siden Anden Verdenskrig. Filmen viser os noget, de allerfærreste af os har set før, for vi kommer med ned i minerne. Vi ser mineralerne blive hugget ud. Vi ser børn arbejde under kummerlige og slavelignende forhold. Vi ser våbnene. Hører om voldtægt og drab. Vi ser pengene skifte hænder. Vi ser militserne, der ifølge filmen bruger profitten til at finansiere deres krig. Det er filmens styrke at skildre den barske congolesiske virkelighed og koble dette til dens kontrast i Nokiakoncernens hovedkvarter i Finland. 

Foto: Mark Craemer / Koncern TV- og Filmproduktion

Nokia skildres som en koncern, der trods advarsler fra bl.a. FN igennem ti år har set gennem fingrene med, hvor deres mineraler kommer fra. Koncernens forklaringer på deres medansvar for de slavelignende forhold i Kivu-provinsen og medvirken til at opretholde en blodig borgerkrig er yderst tynde og efterlader et indtryk af en koncern, som ikke vil vedkende sig sit ansvar. Situationen forbedres ikke af, at Nokia gennem filmen ikke vil forholde sig til filminstruktørens informationer om de svage led i mobiltelefonernes produktionskæde. Nokias manglende fokus på, hvor deres mobiltelefoners mineraler kommer fra, og de konsekvenser de første led i produktionskæden efterlader, kommer endeligt til udtryk i instruktørens interview med den øverste chef for Nokias Corporate Social Responsibility (CSR)-afdeling. Her fremhæver chefen stolt, at de i ti år har haft en afdeling med en klar forretningspolitik om at sikre værdige menneskelige forhold i produktionens første led. Men i samme åndedræt konstaterer han, at Nokia dog ikke i praksis har gjort noget for at forbedre forholdene for de mennesker, som under horrible forhold graver efter de mineraler, som blandt andet indgår i Nokias mobiltelefoner. 

Filmen fortæller, hvordan du og jeg som mobiltelefonbrugere er med til at holde borgerkrigen i den bundkorrupte Demokratiske Republik Congo i gang, og hvorledes internationale virksomheder som Nokia, trods deres tydelige medansvar, intet gør for at hindre konflikterne.

Særfagligt

SAMFUNDSFAG A-NIVEAU 

'Blod i mobilen' kan bruges i samfundsfag på A-niveau, hvor international politik indgår. Et af målene på samfundsfag A-niveau er at ”undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”. Kerneområdet ”Globalisering og samfundsudvikling” vil bidrage til opfyldelsen af målet. 

Filmen handler om en global problemstilling: konfliktmineraler. Ved at filmen tager seerne med i det første led (minerne i DRC) og sidste led (Nokiakoncernen) i mobiltelefonens produktionskæde, fornemmes det hurtigt, at der er tale om et problem af global karakter, men med lokale konsekvenser. 

Filmen kan danne udgangspunkt for en analyse af ’globaliseringen på arbejde’. Der kan som udgangspunkt foretages en varekædeanalyse, der illustrerer, hvor værditilvæksten bliver af – dvs. hvilke aktører der er involveret, og hvem der tjener på mineraler undervejs fra Bisie-minen til Nokiakoncernen. 

Det giver anledning til at arbejde med den internationale arbejdsdeling og dennes historiske rødder i kolonitiden. Her ses et klassisk mønster, hvor råvarerne (mineralerne) kommer fra et uland (DRC), bevæger sig videre til nyindustrialiserede lande (NIC), for til sidst at blive samlet og designet som en mobiltelefon i vestlige lande (Finland). I denne analyse vil der være mulighed for at inddrage relevante samfundsfaglige begreber som international arbejdsdeling; udbud og efterspørgsel; prisdannelse; monoeksport, bytteforhold m.m., såvel som der kan lægges et teoretisk snit på analysen med teorier om handel (Adam Smith om de absolutte fordele, David Ricardo om de relative fordele, Heckscher og Ohlin om faktorudrustningsteorien, Linders efterspørgselsteori). 

Filmen koncentrerer sig mest af alt om, at det er Nokiakoncernen og os som forbrugere, der skal gøre noget for at løse konfliktmineralproblematikken. Filmen kan imidlertid også danne udgangspunkt for et forløb, som er mere fokuseret på ulandes situation, herunder hvilken rolle Danmark og de internationale institutioner, især FN, kan spille i en løsning. 

Filmen skildrer et DRC med mange af de elementer, som er karakteristisk for et uland: korruption, konflikter, fattigdom, børnearbejde m.m. Det giver i samfundsfag anledning til at arbejde med ulandsbistand – både bilateral og multilateral. Om end Danmark ikke længere giver ulandsbistand til DRC, har Danmark historisk set være meget til stede i DRC, blandt andet med ulandsbistandsaktiviteter. Dette kunne være en indgangsvinkel til at arbejde med ulandsbistandens muligheder og begrænsninger i udviklingen af et uland og i DRC specifikt. Grundet borgerkrigen og urolighederne i den østlige del af DRC har FN været meget aktiv i denne del af landet. Her kan FN’s rolle som både ulandsbistandsaktør og sikkerhedsskaber analyseres. Her kan diverse udviklingsteorier (bl.a. Wallersteins verdenssystemteori, Rostows faseteori, Gunder Franks uafhængighedsteori) bruges. 

Foto: Mark Craemer / Koncern TV- og Filmproduktion

NATURGEOGRAFI B-NIVEAU 

Det er sagt, at Afrikas forbandelse er enkel, men uhyggelig: Jo rigere landene er på olie og mineraler, jo dårligere udvikles de. Dette kunne DRC meget vel være et eksempel på. DRC har enorme ressourcer: 70 % af verdens industridiamanter, 75 % af verdens kobolt og store mængder guld, sølv, kobber, olie, zink, tin, mangan, wolfram, jern, kul og radium. De såkaldte konfliktmineraler er især cassiterite, coltan og wolfram. 

Ét af naturgeografifagets kernestofområder er ”Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle resurser og miljøforhold”. Herunder beskæftiger faget sig blandt andet med pladetektonik, og hvorledes disse pladebevægelser giver økonomisk interessante mineralforekomster (malme). På den måde kan naturgeografi hjælpe med at forstå de geologiske processer, der ligger til grund for DRC’s berigelse af værdifulde mineraler. 

Herefter er det oplagt at anvende filmen til at illustrere, hvad der sker med mineralerne, efter at de er blevet dannet. Med sine optagelser fra selve mineområdet i Bisie i det østlige DRC viser filmen på detaljeret vis, hvordan mineralerne udvindes, og under hvilke omstændigheder det foregår. Om end filmen ikke viser de forskellige trin i varekæden fra mine til Nokiakoncernen, kan det naturgeografiske kernestofområde ”Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed” være med til at kortlægge og forstå mellemregningerne. Kernestofområdet har nemlig til hensigt at forstå, hvilken betydning de geologiske ressourcer har for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og den globale arbejdsdeling. 

Filmen giver dels et indblik i de geologiske ressourcers konsekvenser for livsvilkårene i Kivu-provinsen, men sætter også et interessant perspektiv på relationerne mellem de geologiske ressourcer og os forbrugere og de globale handelsrelationer, der er involveret. Her kan eleverne blandt andet trænes i perspektiverings- og kontekstkompetencer, så de bliver i stand til at analysere og vurdere en geofaglig problemstilling, konfliktmineraler, i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Her kan de udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.

Tværfagligt

Et tværfagligt forløb med fagkombinationen naturgeografi og samfundsfag er særdeles oplagt. Samfundsfag har blandt andet et fagligt mål om at ”forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier". 

I et tværfagligt forløb med samfundsfag vil naturgeografi først og fremmest danne et vidensfundament om geologiske ressourcer. Faget kan selv bygge videre på den geologiske viden, når det handler om ulandsforhold og international arbejdsdeling, men emnets kompleksitet forstås bedst, når naturgeografien komplementeres med samfundsfagets begreber og teorier om internationale relationer. 

Med konfliktmineraler som sit problemfelt appellerer filmen netop til en bred analyseramme, der dels kombinerer naturvidenskabelig viden med samfundsfaglig viden, men også anvendes til at trække de to fags metoder frem i lyset. 

Naturgeografi abonnerer blandt andet på den problemorienterede metode, hvor væsentlige geofaglige problemstillinger som blandt andet konfliktmineraler indkredses i analysen af naturen og menneskets omgivelser. Samfundsfag kan hertil metodisk gå ind og arbejde med problemstillingens natur og størrelse. Hvor mange mennesker er involveret i udvindingen af mineraler i det østlige DRC? Hvad betyder minedriften for disse menneskers levevilkår? Hvor mange mineraler er der egentlig tale om, at der eksporteres? Og kan vi nå nærmere en forståelse af forholdene i DRC ved at foretage sammenligninger af samfundsforhold ud fra begreber og teorier? Med kvantitative, kvalitative og komparative metoder kan samfundsfag udforske problemstillingen om konfliktmineraler.

Foto: Mark Craemer / Koncern TV- og Filmproduktion

Litteratur og links

Bøger

Anne-Lise Lykke-Andersen et al., 2008: ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”. 

Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, 2008: ” Alle Tiders Geografi”. 

Henrik Kureer, 2010: ”International Økonomi – A-niveau”. Systime. 

Hjemmesider

www.enoughproject.org (hjemmeside der arbejder med konfliktmineraler i DRC) 

www.information.dk/253698 (om ny lov i USA der indbefatter, at virksomheder hvert år skal offentliggøre en uafhængigt verificeret rapport om deres forsyningskæde for de fire konfliktmineraler, som findes i det østlige Congo: coltan, wolframit, cassiterit og guld).