Film
Onkel Danny - Portræt af en karma cowboy
Lars Movin, Steen Møller Rasmussen, 2002
Trods sin relativt korte levetid efterlod Dan Turèll (1946-1993) et forfatterskab, der var overvældende af både omfang og betydning. Mere end halvfems udgivelser blev det til, fra de første formeksperimenterende digte via det populære erindringsværk "Vangede billeder" (1975) til de senere års kriminalromaner og avisskriverier. Hertil kom, at Dan Turèll, dels i sine bøger, dels gennem talrige shows og optrædener i radio og tv, bedre end nogen anden dansk forfatter i sin samtid forstod betydningen af at have et image.