Selskab
Eyeworks Fine & Mellow
Selskabet Fine & Mellow blev i 2002 grundlagt af instruktørerne Hella Joof og Jannik Johansen, sammen med producenten Thomas Gammeltoft og Nordisk Film Distribution. Samarbejdet resulterede i Jannik Johansens "Rembrandt" (2003) og thrilleren "Mørke" (2005), samt Hella Joofs populære komedier "Oh Happy Day" (2004), "Fidibus" (2006), tv-serien "Album" (2008) og ungdomsfilmen "Se min kjole" (2009).
Henrik Ruben Genz er en tredje instruktør, der har lavet flere film for Fine & Mellow: "Kinamand" (2005), "Frygtelig lykkelig" (2008) og "Undskyld jeg forstyrrer" (2012).