Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Hvor er Far?
Charles Tharnæs, 1948
Fabrikant Mads Juehl, der i forening med sin kompagnon Møller er indehaver af barnevognsfabrikken "Fortuna", er en mand med sans for livets mange små fornøjelser. Til trods for at firmaets fundament efterhånden står på vaklende fødder, nægter han sig ikke et stort privatforbrug, og Møller har mest lyst til at sælge sin andel i firmaet. Men hans venskabelige følelser for Juehl holder ham alligevel knyttet til firmaet, og den unge fuldmægtig, Victor Petersen, mener at firmaet nu må gennemgå en foryngelseskur.
Den stjålne minister
Emanuel Gregers, 1949
Handlingen fortæller om student Peder Pedersen, der forgæves har søgt at stride sig gennem den juridiske embedseksamen det maksimale antal gange. Når han heller ikke har kunnet besinde sig til at gøre noget mere konkret ud af sin efterhånden 7-årige forlovelse med en ung dame, skyldes det hans overvættes interesse for alt, hvad der har med detektiver at gøre. På alle andre områder end dette er han umådelig distræt.
John og Irene
Asbjørn Andersen, Anker Sørensen, 1949
Artistparret John og Irene har lært, hvad det vil sige at leve på tilværelsens skyggeside. Det er et dygtigt dansepar, men John forstår ikke rigtig at "sælge" sine numre. Defor er de ustandselig på færden i deres lille vogn for at finde nye engagementer, og de små, snuskede varietéer og restauranter over hele Skandinavien med deres uhumske omklædningsværelser og ligegyldige publikum er blevet miljøet for deres artistliv.
Vi vil ha' et barn
Alice O'Fredericks, Lau Lauritzen Jr., 1949
Denne film begynder, hvor de fleste plejer at slutte - med et bryllup! Den handler om unge mennesker - gifte og ugifte - om deres kærlighedsliv og problemer. Else bliver gift med den unge mand, hun har været forlovet med i en årrække. Ved hendes bryllup møder vi hendes veninde, Jytte, en ung ekspeditrice, der er forelsket i en gift mand.
Det hændte i København
Stig Lommer, 1949
Det er det brændende boligproblem, der sætter handlingen i gang. Vi befinder os i en stenrig bygherres palæ, hvor en vagabond, også kaldet Professoren, rykker ind når bygherren opholder sig ved Rivieraen. Bygherrens kone opholder sig i Schweiz, for han er efterhånden kun gift med sine penge, og hans datter stikker af fra en kostskole i England og dukker op i palæet, hvor Professoren i mellemtiden har installeret en ung arkitekt, der er blevet sat ud af en saneringsmoden ejendom.
Lejlighed til leje
Vi præsenteres straks for et af fyrrernes mest brændende problemer: bolignøden. Den charmerende unge kontordame, frk. Eva Jensen, vender hjem fra dagens slid til sit hyggelige værelse hos de flinke hr.
Lyn-fotografen
Mogens Fønss, 1950
Jens er ansat på "Billed-Revyen"s redaktion som mørkekammerassistent. Denne stilling er han dog ikke helt tilfreds med, og det er hans store drøm engang at blive pressefotograf ved bladet. Foreløbig ser det dog ikke ud til, at han vil komme sine ønskers mål nærmere, for "Billed-Revyen"s redaktør ser ikke med sympati på Jens' fotografiske interesser.
Min kone er uskyldig
Johan Jacobsen, 1950
En tidlig formiddag i det tidlige forår opdager den unge, charmerende arkitekt, Frederik Lund, at han har overtrukket sin konto i banken i en så uhyrlig grad og behandlet betroede midler så letsindigt, at hans billede på avisernes forsider vil være uundgåeligt, hvis der ikke sker et mirakel.
Susanne
Torben Anton Svendsen, 1950
Handlingen begynder i den lille jyske købstad Stenvig, hvor der om sommeren er livligt besøg af landliggere. Byens centrum er det velledede familiehotel. Her er grandseignoren Sander Riis en strålende vært.
Op og ned langs kysten
Stig Lommer, 1950
Hans Herbert og hans Charme-boys spiller på et sommerhotel et sted langs kysten. Den skyfri nattehimmel med alt det lokkende måneskin drager ham ind i et spind, som han har vanskeligt ved at komme ud af. Uden at vide hvor det vil føre ham hen, kaster han sig ud i en situation, der får skæbnetunge følger.
Smedestræde 4
Arne Weel, 1950
I huset Smedestræde 4 i København bor den purunge, forældreløse pige Elsebeth Jacobsen dør om dør med Carl Thomsen, en noget tvivlsom type. Elsebeth, der arbejder i en lille grøntforretning, har kun to virkelige venner. Den ene er et ungt cykelbud, Poul Andersen, den anden er en lille islandsk hest, der hver morgen bringer grøntsager til butikken.
Vesterhavsdrenge
Astrid Henning-Jensen, Bjarne Henning-Jensen, 1950
Per Brask er en fiskerdreng, en rask knægt på 16 år, endnu for ung til at være med på havet, selvom han som andre af Vestkystens drenge må give en hånd med i det daglige arbejde. Han er mest optaget af leg, mens han drømmer om at få sin egen båd. Klittens drenge fører en evig kamp mod Fjorddrengene, eller Landkrabberne - sædvanligvis kun kaldet Krabberne - det er drengene fra landsbyen ved fjorden eller fra gårdene længere inde i landet.