Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Passer passer piger
Sven Methling, 1965
De fem familier fra "støv"-filmene og den efterhånden berømte kaserne får indkvarteret seks "søde små piger", der dog ved ankomsten viser sig at være seks flotte skønhedsdronninger.
Panik i paradis
Hagen Hasselbalch, 1960
En satirisk hyggefarce med indlagte sange samt forskellige lyde og stemmer. Filmen forsøger at give et billede af gode og jævne folk som journalister, barberer, grevelige genfærd, aut. gas- og vandmestre, barneplejersker, en enkelt mellemretssagfører, en robot samt ikke at forglemme en professionel svedsketyv og flere andre, som alle lever i den lille danske by Elleskovsleje.
Poeten og Lillemor og Lotte
Erik Balling, 1960
Poeten og Lillemor venter en lykkelig begivenhed, og da tiden er inde, sættes Poetens nerver på en så hård prøve, at han midt om natten henter Anton, den altid hjælpsomme barber. Selvfølgelig har Poeten ventet en dreng, men det gør dog ingen skår i glæden, at det bliver en pige, som Lillemor straks kalder Lotte.
Premiere i helvede
Peer Guldbrandsen, 1964
Den kendte danske skuespiller Philip Michaelsen, som vi i filmens begyndelse erfarer har trukket sig tilbage på en lille ø i det danske farvand. Tvunget af omstændighederne. For Philip har aldrig kunnet vriste sig fri af den folkelige mistanke: Har han myrdet sin kone? Filmen fortæller i tilbageblik den tragiske historie, som er krydret med begær, svigt, utroskab og tungsind.
Prinsesse for en dag
Finn Henriksen, 1962
17-årige Maj vil med vold og magt gøre karriere på "de skrå brædder" - hun vil vise, at hun kan synge og har talent - og i sine bestræbelser herpå stikker hun "en kæp i hjulet" for mange. Adskillige er de genvordigheder, hun udsætter sine omgivelser for, for at nå sit mål. Selvom det hele er en spøg - bliver det temmelig "alvorligt", da hun torpederer - med et pletskud - en forlovelse, så den "ryger i luften" og med den, den økonomiske basis for Danmarks Reklame Fjernsyn - i filmen altså! Men alt ender godt - som det sig hør og bør - forlovelse og øresundsfjernsyn reddes.
The Keeler Affair
Robert Spafford, 1963
En callgirls 'sandfærdige' historie om sine forhold.
Rikki og mændene
Lisbeth Movin, Lau Lauritzen Jr., 1962
"Din lille tæve". Igen og igen hamrede ordene i Rikkis hoved, da hun fortvivlet kastede sig i stolen. Hvordan var hun dog kommet så vidt? Var det hendes skyld alene, eller bar Knud ikke også en del af ansvaret? Det hele var så let for ham, da deres ægteskab blev opløst "efter fælles andragende".
Den rige enke
Jon Iversen, 1962
Midt i et smilende dansk landskab, skærmet af udstrakte skove, ligger den store proprietærgård "Højgård". Her residerer Anna-Marie Ellekær, af omegnens beboere altid kaldet "Enken". Indtil for 10 år siden levede hun her en glad og lykkelig tilværelse med sin flotte og charmerende mand, Poul, indtil et ridefald satte en brat stopper for hans liv.
Selvmordsskolen
Knud Leif Thomsen, 1964
Den stakkels sjæl, der er filmens hovedperson, møder det alt for elskværdige og hjælpsomme samfunds repræsentant, doktor X i utallige forklædninger. Og hele tiden fristes han med den simple materielle lykke, men selv søger han mere. Han søger lykken ved hjælp af alle de gamle og prøvede recepter, vi andre tyer til, og som vi tror er vejen til den.
Den røde kappe
Gabriel Axel, 1967
Beretningen om Hagbard og Signe; det udødelige drama om den store kærlighed, der sættes i så tragisk et relief af den voldsomme fejde mellem Håmund og Sigvorslægterne. Handlingen foregår et sted i norden. Saxo fortalte historien.
Skibet er ladet med -
Peer Guldbrandsen, 1960
Skibet er ladet med fire vrede, unge mænd, en original skipper, en fotomodel, en radiostation, et piratflag og diverse musikinstrumenter. Og skibet ligger til ankers på internationalt farvand og kan hverken sejle frem eller tilbage. Til gengæld kan det udsende radioreklamer, og det gør det.
Sikke'n familie
Alice O'Fredericks, Jon Iversen, 1963
Familien Winther bor i et smukt hus og lever et liv i luksus og velvære. Hvor pengene kommer fra, ved ingen - dog opdager vi hurtigt, at alle familiens medlemmer har hver sin specialitet inden for tyvefaget, som de har tilhørt i generationer. Det startede med "oldefar", som var falksmøntner.