Filmleksikon

Hjem

Kriminalfilm

Foto: 'Seven' (1995) Peter Sorel / New Line Cinema

Skumle barer i regnfulde storbyer, stjålne diamanter og vovede bankrøverier. Pistoler, narko, fingeraftryk og dna-prøver. Ihærdige politifolk, charmerende indbrudstyve, gangstere og seriemordere. Film i kriminalgenren handler om forbrydelser. Inden for genren er der forskellige vinkler på forbrydelsen. I nogle film følger vi opklaringen. I andre ser vi, hvordan forbrydelsen bliver planlagt og ført ud i livet. Ikke mindst får vi et indblik i et kriminelt miljø, miljøets personer, spilleregler og magtkampe

Kriminal- eller krimigenren er tæt forbundet med kriminalromaner. Blandt andet de engelske forfattere Sir Arthur Conan Doyle og Agatha Christie, der står bag klassiske detektiver som Sherlock Holmes, Miss Marple og Hercule Poirot (som alle er populære i film og tv-serier). De engelske detektiver bruger deres skarpe intelligens til at løse komplicerede og gådefulde forbrydelser, så både bøgerne og filmene har fokus på opklaringsarbejdet.

De amerikanske kriminalromaner er også blevet til film. Især Raymond Chandlers og Dashiell Hammetts bøger, hvor historierne er mere enkle, og opklaringen kræver en skrap nærmere end en skarp hovedperson. Her møder vi privatdetektiverne Phillip Marlowe og Sam Spade, som løser forbrydelserne, fordi de kan slå på tæven, kender det kriminelle miljø – og kan gennemskue forbrydernes løgne og bedrag.

Foto: Humphrey Bogart som den hårdkogte privatdetektiv Sam Spade. 'Ridderfalken' (1941) Mark Elliott / Warner Bros.

Fra forbudstid til film noir 

På film slog krimigenren for alvor igennem i 1930'erne. I USA havde man fra 1920-1933 den såkaldte "forbudstid".
Her var det forbudt at fremstille, transportere og sælge alkohol. Forbuddet førte til organiseret kriminalitet og gangstere, der tjente mange penge på det illegale marked for alkohol. Den organiserede kriminalitet blev skildret i film som 'Samfundets fjende' (1931) og 'Scarface' (1932), der samtidig startede den del af krimigenren, der handler om mafiaen. Gangsterfilmene er med tiden blevet til filmiske hovedværker: blandt andet Francis Ford Coppolas 'Godfather'-film (1972, 1974, 1990) og Martin Scorceses 'Goodfellas' (1990), 'The Departed' (2006) og 'The Irishman' (2019). 

I 1940'erne blev de skrappere amerikanske detektiver populære i biografen. Det gav anledning til en række kriminalfilm, som 'Ridderfalken' (1942), 'Kvinden uden samvittighed' (1944) og 'Sternwoodmysteriet' (1946). Tilsammen skabte de en særlig stil: film noir. "Noir" betyder "mørk" på fransk, og filmene dyrker mørket. Handlingen udspiller sig for det meste i aften- eller nattetimerne, og stilen er præget af en minimal lyssætning med stor kontrast mellem lys og skygge.

Filmene præsenterer også en verden i et "moralsk mørke". I film noir er det vanskeligt at stole på nogen. Alle snyder alle, og selvom forbrydelsen som regel bliver opklaret til sidst, så bliver tilliden og troen på det gode ikke genoprettet. En fremtrædende karakter i film noir er "femme fatale" (fransk for "skæbnesvanger kvinde") – en farlig, seksuelt tiltrækkende kvinde, der lokker mænd i fordærv. Ikke mindst privatdetektiven, der for det meste er hovedpersonen.

Film noir døde ud i 1950'erne, da man fik et mere positivt syn på tilværelsen, og farvefilmen for alvor slog igennem i Hollywood. Men den særlige film noir-stil har overlevet i filmhistorien og bliver jævnligt støvet af. For eksempel i 'Chinatown' (1974), 'Blade Runner' (1982) og 'Sin City' (2005), der hver især genbruger elementer fra stilen.

Fotos: Den farligt tiltrækkende "femme fatale" i 'Kvinden uden samvittighed' (1944) John F. Seitz / Paramount Pictures

Asfaltjunglen 

I 1950’erne kom en række film, der skiftede fokus fra detektiverne til forbryderne. Her kom tilskueren til at identificere sig med forbryderne og deres planer om at røve butikker, banker eller lignende. Forbrydervinklen gav suspensefyldte film som 'Asfaltjunglen' (1950), Stanley Kubricks 'Det store gangsterkup' (1956) og 'Ocean's 11' (1960). De charmerende tyve i 'Ocean's 11' har siden fået et antal remakes. Senest i 2018, hvor filmens hovedpersoner er blevet til 'Ocean's 8' (2018) og nu består af en kvindelig tyvebande. 

Foto: 'Ocean's 8' (2018) Warner Bros.

1970'erne introducerede de hårdtslående politibetjente, der ofte gik deres egne veje for at opklare forbrydelser. Miljøet er storbyens uigennemskuelige jungle, hvor det næsten altid viser sig at være vanskeligt at komme til bunds i korruption og kriminalitet. Mange af kriminalfilmene viser desuden en overgang mellem kriminalfilmen og actionfilmen, som dukker op i 70’erne. Det gælder fx 'Bullit' (1968), 'Dirty Harry' (1971) og 'The French Connection' (1971), der alle har actionelementer som biljagter og slagsmål. I kriminalfilm som 'Aflytningen' (1974) og 'Cruising' (1980) glider opklaringen af plottet til gengæld i baggrunden til fordel for skildringen af efterforskernes psyke

Seriemordere og nordic noir 

Interessen for det psykologiske kom til at dominere udviklingen i kriminalgenren i 1980'erne og 1990'erne. Her udkom flere film med indvinklede mordsager, der skulle opklares ved at efterforske forbrydernes personlighed og psyke. Personlighedsspaltning, barndomstraumer, hukommelsestab og fortrængninger blev almindelige motiver, og seriemorderen blev nu en fremtrædende figur i kriminalfilmen. Seriemordere dukker op i tre af genrens store filmværker, 'Ondskabens øjne' (1991), 'Seven' (1995) og 'Zodiac' (1997).

Foto: 'Ondskabens øjne' (1991) Ken Regan / Orion Pictures

Kriminalgenren er fortsat meget populær. I det nye årtusind har den spillet en fremtrædende rolle for streamingtjenester som Netflix og HBO, der laver stribevis af kriminalserier. I Danmark filmatiserer man især Jussi Adler Olsens krimiromaner, og danske tv-krimier har desuden fået stor opmærksomhed i udlandet. Blandt andet 'Forbrydelsen' (2007) og 'Broen' (2011), der med deres særlige dystre stil og stemning har skabt udtrykket "nordic noir".