Genreanalyse af dramaet

Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Dramaets fællestræk er følgende:

Handling

Kærlighed er et nøgleord i dramaet. Det kommer til udtryk i kys, elskov, brevskrivning, dansescener og længselsfulde blikke. Men kærligheden møder altid vanskeligheder, så genren byder også på jalousi, adskillelse, misforståelser og gråd. Dramaet kan godt have en ulykkelig slutning, og det er ofte historiske og sociale forhindringer, der lægger sig i vejen for de elskende. I 'Brokeback Mountain' (2005) er det fx fordomme, der gør kærligheden vanskelig for Ennis og Jack, mens det i 'Med kærlighedens ret' er socialt uacceptabelt, at en ældre enke forelsker sig i en yngre mand.
I mange tilfælde handler dramaer også om faderopgør. For eksempel i 'Øst for Paradis', hvor forholdet til faren gør det umuligt for James Deans karakter at gøre sig fri og få det liv, han drømmer om.  

Foto: 'Brokeback Mountain' (2005) Rodrigo Prieto / Paramount Pictures

Persongalleri

Skuespillerne James Dean og Marlon Brando blev ikoner som vrede unge mænd, der gør oprør mod samfundet. I romantiske dramaer kommer manden ofte fra underklassen, mens den pæne pige kommer fra overklassen. Det ser vi fx i 'Titanic' (1997), hvor den fattige Jack forfører den rige Rose og viser hende, hvordan "almindelige" mennesker lever. En kontrast til det stive, følelseskolde overklassemiljø, hun selv kommer fra.

Dramaets outsiderrolle eller underdog har tilværelsen imod sig, men tager kampen op alligevel. Vi møder især outsideren i dramaer, der handler om sport, fx sportsdramaerne 'Rocky', 'Karate Kid' (1984), 'Cinderella Man' (2005) og 'The Fighter' (2010). Men også i dramaer om social uretfærdighed, som 'Erin Brockovich' (2000) eller 'Slumdog Millionaire' (2009). Underdog-karakteren tør at sætte sig op mod overmagten – på egen hånd. 

Location

Dramaer om kvinder udspiller sig historisk set i hjemmet. Filmene åbner op for de "private rum", fx køkkenet, soveværelset og badeværelset. Mange klassiske melodramaer har kvinder, der sidder foran spejlet, ordner blomster på spisebordet eller spejder længelsfuldt ud af køkkenvinduet. Mændenes locations har typisk været uden for hjemmet, på arbejdspladsen, sportsarenaen eller naturen. I 'Revolutionary Road' (2008) er der både en kvindelig og en mandlig hovedrolle. Her følger man kvinden i hjemmet, køkkenet og soveværelset, mens manden slår sine folder på arbejdet, barer og forretningsrejser. Den traditionelle kønsopfattelse bliver dermed sat på spidsen via filmens locations. 

Foto: 'Den danske pige' (2015) Danny Cohen / Working Title Films

Stil

Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. I dramaet er personernes følelser i centrum, og det har betydning for brugen af virkemidler. Dramaer har mange dialogscener, hvor især halvnære og nære billedbeskæringer viser personernes reaktioner og følelser. Der er udbredt brug af high key-belysning, især med bløde og varme lyskilder. Lyset understreger romantikken og det følelsesfulde i filmene. Mange dramaer leger desuden med kraftige farver og colorgrading, fx til at skabe en harmonisk og idyllisk stemning. Klipperytmen i dramaet er som regel langsom.
Her er ikke fokus på tempo, spænding og action, men på en rolig udvikling af historien og følelseslivet.

Underlægningsmusikken spiller en væsentlig rolle ved at sætte lyd på de store følelser, der udspiller sig i karakterernes indre. Musikken er typisk komponeret til filmen og indspillet af et symfoniorkester. Instrumenter som violiner og celloer "spiller" på tilskuerens følelser og kan fremprovokere tårer. Underlægningsmusikken fungerer altid parafraserende i dramaet. Det vil sige, at den understøtter og forstærker den handling, vi ser i filmen.   

Foto: 'Dancer in the Dark' (2000) Rolf Konow / Zentropa

Tematik

Umulig kærlighed, diskrimination, samfundsnormer og -skel er nogle af de tilbagevendende temaer i dramaet. Både mænd og kvinder er ofre for omstændigheder, som de ikke selv kan kontrollere. Det kan være racisme, klasseskel eller sociale normer, der forhindrer dem i at nå deres mål og drømme. I nogle tilfælde er det skæbnen, der spiller personerne et puds og kræver ofre af dem. Sådan er det fx for Rick i 'Casablanca'. Skæbnen fører Rick sammen med sit livs store kærlighed, Ilsa, men han må ofre sin kærlighed for at tjene en højere sag: kampen mod nazismen.