Frame
En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel eller i en digital optagelse. Der er som regel 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film.
Film kaldes for "levende billeder". Men i virkeligheden er en film en hel masse stillbilleder – altså fotografier. Hvert stillbillede kaldes en frame (eksempel 1). Når vi laver et screenshot af en film, kaldes det et framegrab.
I en film ser vi som regel 24 eller 25 frames i løbet af et sekund. Når det går så hurtigt, kan vores øje ikke nå at opfatte, at det er enkeltbilleder. Det ligner en glidende strøm. Vi oplever en optisk illusion: Billederne får liv.
Eksempel 1: Seks framegrabs fra samme indstilling (fra 'En forelskelse')
|
|
|
|
|
|
|
|
Mennesket har leget med levende billeder, længe før filmmediet blev født i slutningen af 1800-tallet. Allerede i 1830’erne opfandt man mange forskellige slags små kasser og roterende hjul, som publikum kunne kigge ind i, fx. en Zoetrope. Når en række stillbilleder hurtigt passerede forbi tilskuerens blik, så motivet ud som om, det bevægede sig. De "magiske" billedkasser blev brugt som forlystelse på fx markeder.
I de tidlige film var der færre frames pr. sekund end i nutidens film. Det er derfor, gamle stumfilm ser lidt flimrende ud, og personerne bevæger sig lidt hurtigere end i virkeligheden (eksempel 2). Før 1920 var 16 frames pr. sekund standardhastighed. I dag er 24 frames pr. sekund standard i USA, mens 25 frames pr. sekund er standard i Europa. De senere år er der begyndt at komme film med 48 frames pr. sekund. Formålet er at gøre billedstrømmen endnu mere glidende og billederne skarpere.
Eksempel 2: Stumfilm fra 1911, 'Ved fængslets port'