The Way Way Back Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

'The Way Way Back' er en morsom og vellykket film. Med en blanding af komedie og drama fortæller den på fineste vis om den 14-årige Duncan og hans begyndende frigørelse fra de voksne i en periode af hans liv, hvor alt er ude af kontrol. Det er fortællingen om en introvert og lidt underkuet dreng, der tvinges til at tilbringe sommerferien med sin mor, morens nye kæreste og dennes datter. Filmens fortælling er på mange måder en variation af den universelle og klassiske fortælling om, hvor svært det kan være at være teenager. Den indeholder både humor, alvor og virkelighedsflugt og er skrevet med sans og blik for den 14-årige Duncans opgivende livssyn midt i en uforstående voksenverden.

Liam James har hovedrollen som Duncan. 'The Way Way Back' er instrueret og skrevet af Nat Faxon og Jim Rash, forfatterne bag den Oscarvindende film 'The Descendants' fra 2011, og de optræder begge i småroller i filmen. 'The Way Way Back' havde premiere ved Sundance Film Festival 2013, hvor filmen blev en af de bedst sælgende. Den udkonkurrerede flere af de Oscar-nominerede film fra Sundance Film Festival 2012. 'The Way Way Back' giver associationer til andre coming-of-age film som 'Juno' (2007) og 'Little Miss Sunshine' (2006), sidstnævnte har også Steve Carell (Trent) og Toni Collette (Pam) i hovedrollerne.

Foto: Scanbox

Filmens credits

Titel: The Way Way Back
Udgivelsesland og -år: USA, 2013
Instruktion: Nat Faxon, Jim Rash
Længde: 1 time og 43 minutter
Distribution: Scanbox
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende
Duncan: Liam James
Pam: Toni Collette
Trent: Steve Carell
Steph: Zoe Levin
Owen: Sam Rockwell
Betty: Allison Janney
Susanna: AnnaSophia Robb
Caitlyn: Maya Rudolph
Kip: Rob Corddry
Joan: Amanda Peet
Lewis: Jim Rash
Roddy: Nat Faxon

Før I ser filmen

Materialet lægger først og fremmest op til samtale om filmens temaer og filmiske virkemidler. Kontraktmodellen er i materialet brugt som dramaturgisk model i forhold til filmens handling. Det vil derfor være oplagt at præsentere eleverne for denne model, inden de ser eller skal arbejde med filmen.

Handlingsreferat

14-årige Duncan er modvilligt taget på ferie med sin mor Pam, hendes nye kæreste Trent og Trents datter. Duncan anstrenger sig for at passe ind, men Trent er konstant efter ham og gør alt for at få ham ned med nakken. En dag tager Duncan hen i det lokale vandland Water Wizz, og det bliver begyndelsen på venskabet med Owen, som er den ansvarlige for vandlandet. Owen tilbyder Duncan et feriejob som altmuligmand. Mens hans mor bliver mere og mere fraværende, bliver Water Wizz Duncans nye tilflugtssted, hvor han udvikler sig og opdager, at han er god nok. Også venskabet med naboens datter Susanna udvikler sig, efter at Duncan en aften ser sin stedfar kysse en anden. Senere konfronterer Duncan sin mor med sin viden, men Trent tager til genmæle og fortæller Duncan, at han udelukkende er kommet med dem på ferie, fordi hans egen far ikke vil se ham mere. Duncan stikker af og ender til en fest i Water Wizz, hvor han tilbringer natten og næste morgen. Da Owen spørger ham, hvorfor han ikke vil hjem, fortæller Duncan om problemerne med Trent, og Owen forstår ham, da han selv har oplevet noget lignende. Da Duncan vender tilbage til sommerhuset, er hans mor klar til at rejse hjem med Trent. Da de skal tanke benzin på vejen, løber Duncan ind i Water Wizz fulgt af sin mor og stedfar. Efter at moderen Pam ser sin søn i et miljø, hvor han er velkommen og værdsat, indser hun, at hun selv er i et dårligt forhold. Da de kører hjem i bilen, kravler hun om bagi til sin søn.

Foto: Scanbox

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det kan bruges på 6.-10. klassetrin. Materialet beskæftiger sig med filmens centrale tematikker og giver inspiration til arbejdet med filmens indhold og udtryk. I materialet er der særligt fokus på de temaer og filmiske virkemidler, der er med til at gøre 'The Way Way Back' til en vedkommende film for eleverne.

Dansk

Undervisningsmaterialet imødekommer blandt andet følgende fælles mål for faget dansk:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan

  • Gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation.
  • Beherske skriftsproget i forskellige genrer.
  • Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse.
  • Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer.

Filmkundskab

Undervisningsmaterialet imødekommer blandt andet følgende fælles mål for faget filmkundskab:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har

  • Tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om film ud fra oplevelse og analyse.

Fag og temaer

Undervisningsmaterialet retter sig primært mod fagene dansk og filmkundskab, men 'The Way Way Back' kan også indgå i et tværfagligt arbejde med engelsk. Filmen omhandler temaer som at være teenager, sammenhold og mobning, og det vil derfor være oplagt at tænke disse temaer ind i arbejdet med filmen. 'The Way Way Back' er fortællingen om en periode i Duncans teenagetid med alle dens glæder og forviklinger og om Duncans kamp mellem at være barn og voksen. Duncan udvikler et godt sammenhold med Owen, der som en af de eneste voksne i filmen forstår, hvad Duncan går igennem. Der foregår både skjult og åbenlys mobning, især fra Trents side, som Duncan ligger under for. Lige indtil han beslutter sig for at tage kampen op og bryde ud af rollen som mobbeoffer. En kamp, der bliver en udviklingshistorie for Duncan, og som er filmens bærende tema.

I både dansk og filmkundskab er det oplagt at analysere de filmiske virkemidlers betydning for vores oplevelse af filmen. Filmens budskab og dens brug af filmiske virkemidler hænger nøje sammen, så en generel værkanalyse af filmen vil naturligt hænge sammen med en filmisk analyse. 'The Way Way Back' kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvordan filmiske virkemidler kan underbygge en films temaer og være med til at påvirke vores fortolkning af filmen. I kan finde stillbilleder fra filmen på nettet (se afsnittet 'Links og litteratur') og analysere det visuelle udtryk (fx lys, farver, billedbeskæring, billedkomposition og visuel stil). Eller I kan diskutere klipning (krydsklipning, klippetempo) og lyd (reallyd/effektlyd, musik i og uden for handlingen).

Materialet indeholder et handlingsreferat, som det vil være en fordel for eleverne at få udleveret, når de skal arbejde med filmen, så de kan holde styr på handlingens detaljer.

Der kan arbejdes fælles i klassen med spørgsmålene i elevarket (vedhæftet til venstre under menuen), eller spørgsmålene kan uddeles til mindre elevgrupper og afslutningsvis munde ud i en overordnet fælles samtale om filmen og dens temaer og filmiske virkemidler.

Foto: Scanbox

Filmfaglige vinkler

Genre og dramaturgi

'The Way Way Back' kan genremæssigt betegnes som en coming-of-age film. Genren ses typisk i ungdomsfilm, hvor fokus er på den psykologiske eller moralske udvikling hos filmens hovedperson. Filmen bliver fortalt i en komisk eller humoristisk tone, og ofte er det dialogen og den følelsesmæssige respons frem for dramaet, der er i fokus. Den personlige udvikling og forandring er typiske genretræk for coming-of-age film, hvor hovedpersonen bringes ud på en form for ”rejse” for at finde sig selv og sit ståsted – personligt, politisk, seksuelt o.lign. Andre eksempler på coming-of-age film er for eksempel 'Døde poeters klub' (1989), 'American Pie' (1999) og 'Submarine' (2010). Genren hænger uløseligt sammen med filmens dramaturgi. I en analyse af dramaturgien i 'The Way Way Back' er det oplagt at arbejde med kontraktmodellen, som man bruger til at analysere handlingens forløb med hovedpersonen Duncans færd og de hændelser, som er knyttet til ham. Kontraktmodellen bliver i litteraturens verden brugt til analyse af folkeeventyr, hvor hovedpersonen er hjemme for derefter at bevæge sig ud og atter vende udviklet og forandret hjem igen. Den form for rejse forekommer også tit i coming-of-age film, og Duncan foretager en lignende rejse i løbet af sommerferien med familien. Fremdriftsmidlet i filmen bliver de prøvelser, Duncan skal igennem. Her følger en analyse af 'The Way Way Back', der svarer til kontraktmodellens forløb:

Kontrakt (00:00-19:24)
Duncan er ved filmens begyndelse omgivet af sin familie. På det tidspunkt i filmen er der stabilitet, orden og tryghed i hans liv. Ikke mindst mellem Duncan og hans mor, Pam, mens forholdet til Trent er vanskeligt og uharmonisk. Duncan lider under det dårlige forhold til Trent og søger blandt andet trøst hos naboens datter Susanna, med hvem han indleder et venskab.

Kontraktbrud (19:25-01.27:44)
Kontraktbruddet opstår, da Duncan finder en cykel og tager på opdagelse i byen. Han møder personalet fra Water Wizz og indleder et venskab med Owen. Duncan siger ja til at arbejde for Owen i vandlandet og bryder dermed kontrakten. Den oprindelige plan var at holde ferie med familien i sommerhuset, men da Duncan starter i Water Wizz, sker der både noget med ham fysisk (han er væk fra sommerhuset) og mentalt (han udvikler sig og modnes i løbet af ferien i Water Wizz). Kontraktbruddet igangsætter både handling og konflikter, og Duncan må igennem flere prøvelser og forhindringer, før kontrakten og harmonien kan genoprettes. Prøvelserne består bl.a. i, at han skal forsøge at stoppe en ulovlig dans i Water Wizz (48:19-52:07), han konfronterer Pam foran naboer og venner med sandheden om Trents affære (01:07:43-01:10:24), han forsøger at kysse Susanna (01:10:25-01:12:07), og som den største prøvelse af dem alle skal han til slut i filmen forsøge at overhale Owen i vandrutsjebanen (01:25:13-01:29:50). Duncan kommer igennem prøvelserne og kan derfor ikke vende tilbage til sine vante omgivelser som den, han var før – han er forandret og har udviklet sig gennem de oplevelser, han har haft på sin ydre og indre ”rejse” for at finde sig selv og blive voksen.

Genetablering af kontrakt (01:27:45-01:30:48)
Den ultimative prøve for Duncan er turen i vandrutsjebanen med Owen. Først efter denne nærmest symbolske handling er der rådet bod på kontraktbruddet, og Duncan har gennemgået den udvikling, der gør, at han kan vende tilbage til sine vante omgivelser – stærkere og klogere på sig selv og omverdenen. Kontraktforholdet er endt positivt, og det nye kontraktforhold i forhold til omverdenen virker mere lykkeligt og værdifuldt, end da filmen begyndte. Filmen må siges at have en happy ending med Duncan og Pam genforenet på bagsædet i Trents bil.

Foto: Scanbox

Personer

Personerne i filmen er fremstillet ret stereotypt med Duncan i hovedrollen som den nørdede teenagedreng, der gennem sin personlige udvikling ender med at sejre over dem alle. Det er først og fremmest Duncan, der ved filmens afslutning har udviklet sig og er kommet stærkere og klogere videre – en udvikling, der smitter positivt af på hans omgivelser. Hans mor får endelig sagt fra over for Trent, og Owen bliver lidt mere voksen og ansvarlig, end han var ved filmens begyndelse.

Locations og rekvisitter

En markant location i filmen er vandlandet Water Wizz, hvor Duncan gennemgår den udvikling, der er med til at føre ham videre. Her har Duncan et fristed uden nogen, der hakker på ham eller ignorerer ham. Her kan han være sig selv og blive accepteret som den, han er. På den location træder Duncan et skridt hen mod sin voksenidentitet. Andre locations er sommerhuset og verandaen, stranden, båden og bilen. Filmen slutter med, at Duncan tager afsked med Water Wizz – på det symbolske plan bliver det også en afsked med barndommen, hvilket det afklarede udtryk i hans ansigt tydeligt afspejler, da de kører hjem. Han er kommet ud på den anden side, hans voksenidentitet er ved at have dannet sig.

Filmens forskellige locations er med til at skabe den tidsløse fornemmelse, som præger 'The Way Way Back' og som gør det svært at sige præcist, hvornår filmen foregår. Man har valgt at lade sommerlandet med dets feriestemning være den overordnede location, hvor tiden går i stå, og hvor nostalgien er en fremtrædende faktor. Instruktørernes valg af rekvisitter fra forskellige tidsperioder bidrager til den tidsløse fornemmelse: musikhits fra 1970’erne og 1980’erne, den tidsløse tøjstil, havemøblerne med deres blomstrede og stribede 1970’er-mønster, pac man-spillet fra de tidlige 1980’ere og minicyklen. Denne måde at bruge rekvisitter og locations er med til at understrege filmens fortælling som universel og vedkommende.

Rekvisitterne i filmen er nøje udvalgt og kan fortælle noget om personerne. Den pink pigecykel bliver en væsentlig rekvisit i forhold til Duncan. Cyklen bliver præsenteret, da Duncan besøger Water Wizz første gang. Herefter bliver den Duncans trofaste følgesvend, hver gang han skal ud alene. Cyklen bliver et symbol på den frihed, som Duncan kun oplever, når han er væk fra sin familie og sammen med Owen. Vandrutsjebanen indgår også som en væsentlig rekvisit i filmen, da den er samlingspunktet i Water Wizz. Hver gang der filmes fra Water Wizz, er Duncan og Owen enten på vej hen til eller væk fra rutsjebanen. Det er her, Duncan får sine sociale kontakter og lærer, hvordan man opfører sig over for pigerne. Vandrutsjebanen bliver desuden symbolet på højdepunktet i Duncans udviklingsproces, da det er her, Duncan udfordrer Owen i ”Devil’s peak” i slutningen af filmen.

Filmiske virkemidler: kameraføring og billedbeskæring

En stor del af kameraindstillingerne i 'The Way Way Back' er nærbilleder og halvnære billeder. Billedbeskæringen underbygger, at det er en film med fokus på personernes følelser, relationer og de indre, psykologiske dramaer frem for ydre dramaer. Det hænger sammen med, at filmen tilhører coming-of-age genren, som er kendetegnet ved netop denne form for billedbeskæring. Nærbilleder giver os mulighed for at nærstudere personernes ansigtsudtryk og se, hvilke følelser de gemmer. De halvnære billeder giver os mulighed for at aflæse personernes kropssprog, og der er plads til to personer på lærredet, så vi kan følge deres blikke på hinanden og deres reaktioner på, holdning til og følelser for hinanden. Samtidig kan halvnære billeder fortælle, at personerne har en relation, der er tættere end med andre personer.

Foto: Scanbox

De mange nærbilleder af Duncan sætter fokus på hans ansigtsudtryk frem for de hændelser, der finder sted omkring ham. Nærbillederne giver os mulighed for at aflæse hans mimik, der afspejler de tanker og følelser, der får os til at identificere os med ham. I de scener, hvor Duncan filmes i nærbilleder, er han typisk alene, og scenerne bliver understreget med underlægningsmusik, som også er med til at afspejle stemninger og følelser.

Foto: Scanbox

Links og litteratur

Om filmen

I kan orientere jer yderligere om 'The Way Way Back' på disse tre sider:

Filmanmeldelse i undervisningen

  • Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale 'Filmanmeldelse' giver vejledning i, hvad ingredienserne i en filmanmeldelse er, og hvordan filmanmeldelser kan indgå i undervisningen.

Filmiske virkemidler

Filmleksikon

  • Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon.

Materialer til andre film

Foto: Scanbox