Om filmen
'Mit liv som Squash' er en stop motion-film af den schweiziske instruktør Claude Barras. Filmen har haft stor succes og vundet utallige priser verden over. Historien bygger på romanen 'Autobiographie d’une courgette' fra 2002 af den franske forfatter Gilles Paris. Filmens drejebogsforfatter er den franske instruktør Céline Sciamma, der har en særlig evne til at skildre børn i øjenhøjde og sætte sig ind i deres tanker og følelser. Det beviste hun allerede i sine tre første film 'Water Lilies' (2007), 'Tomboy' (2011) og 'Girlhood' (2014).
Claus Barras har været meget inspireret af bl.a. Tim Burtons dukker. Det har taget to år at lave 'Mit liv som Squash', hvor der blev optaget 30 sekunder pr. dag, og der var over 100 mennesker med i produktionen.
Filmen giver mulighed for at bringe alvorlige emner som svigt, misbrug og savn ind i undervisningen. Men den lægger i høj grad også op til en snak om kærlighed, venskab, fællesskab og håb. For selvom filmen er barsk, er den også fuld af glæde og efterlader tilskueren med en tro på, at der er en vej frem for alle. Desuden kan 'Mit liv som squash' også bruges til filmanalyse med fokus på filmiske virkemidler og symboler. Det er også oplagt at lade eleverne lave deres egen lille stop motion-film. Se mere under Filmfaglige vinkler og i elevarket til dansk.
Filmens credits
Titel: Mit liv som Squash
Originaltitel: Ma vie de courgette
Produktionsland og -år: Frankrig/Schweiz, 2016
Instruktion: Claude Barras
Bogforlæg: 'Autobiographie d’une courgette' af Gilles Paris, 2002
Længde: 66 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende (stemmer):
Squash: Frederik Rosendahl
Forstanderinden: Ditte Gråbøl
Camille: Frederikke Malou Guldbæk Glad
Simon: Guneet Singh Bawa
Poul: Mikkel Boe Følsgaard
M.fl.
Før I ser filmen
Som forberedelse til arbejdet med de filmfaglige virkemidler er det en god idé, at eleverne har kendskab til betydningen af brugen af symboler og rekvisitter. Se endvidere elevarket for dansk 4.-7.klasse.
Det er vigtigt at vide, at denne film ikke egner sig som underholdningsfilm en fredag eftermiddag. Fortæl eleverne, hvad der venter dem. Samtidig skal man som lærer overveje, hvordan man vil bruge filmen i forhold til elever i klassen, som har problemer i lighed med filmens personer.
Se traileren på materialets forside, og tal med eleverne om de alvorlige temaer i filmen. Snak om hvilke forventninger, de har til filmen efter at have set traileren. Hvad forestiller de sig? Hvordan er hovedpersonen? Hvilken situation befinder han sig i?
Filmen behandler følelser som sorg, afsavn, skuffelse og skyld, men også glæde, håb og kærlighed. Tal med eleverne om situationer, hvor de selv har haft disse følelser. Man kan fx bruge filmen med fokus på dette og få eleverne til at lægge mærke til personernes følelser gennem hele filmen. Hvornår føler de sorg, afsavn mv. og hvorfor?
Handlingsreferat
Icare, som hellere vil kaldes Squash (Courgette), er en 9-årig dreng, som bor alene med sin alkoholiske og voldelige mor. Faren er fraværende, men optræder som superhelt i form af en drage, som Squash selv har lavet. Han har hele tiden dragen med sig og passer meget godt på den.
Da Squash ved et hændeligt uheld medvirker til at slå sin mor ihjel, bliver han anbragt på et børnehjem. Han følges på vej af den flinke politimand Raymond, som senere får stor betydning for drengen. Squash kommer til at bo sammen med børnene Simon, Alice, Ahmed, Bea og Jujube, som alle bærer på hjerteskærende historier. I starten møder Squash stor modstand fra drengen Simon, der er børnenes leder og lidt af en bølle. Men siden bliver de gode venner.
En dag forelsker Squash sig i en ny pige Camille, som ankommer til børnehjemmet. Hun er en sød, men også sej pige, der ikke finder sig i noget, og det rykker ved magtbalancen i gruppen. Men børnehjemmet må kæmpe for at beholde Camille, fordi hendes forfærdelige moster vil fjerne hende for at få børnepengene. Nu må børnene stå sammen og kæmpe mod systemet.
Politimanden Raymond kommer tit på besøg og tager sig meget af Squash og Camille. Da han til slut tilbyder at adoptere dem, opstår der spændinger i gruppen for hvad med venskaberne og fællesskabet? Simon hjælper med at løse trådene, så Courgette og Camille kan flytte hjem til Raymond med god samvittighed og bevare venskabet med de andre børn.
Faglige mål
Dansk
FAGLIGE MÅL EFTER 4. KLASSE:
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
- Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger (Færdighedsmål)
- Eleven har viden om personkarakteristik (vidensmål)
- Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning (færdighedsmål)
- Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer (Vidensmål)
FAGLIGE MÅL EFTER 6. KLASSE:
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer
- Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
- Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)
- Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
- Eleven kan sammenfatte sin fortolkning (færdighedsmål)
FAGLIGE MÅL EFTER 9. KLASSE:
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
- Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper
- Eleven har viden om genretræk
Fransk
FAGLIGE MÅL EFTER 7. KLASSE:
Kompetenceområde; Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog
- Eleven kan forstå enkle ord og udtryk med støtte i billeder og lyd (færdighedsmål)
- Eleven har viden om enkle og transparente ord og udtryk (vidensmål)
Fag og temaer
Dansk
Venskaber
I skolen er alle elever en del af et større fællesskab, og de kender til de forskellige roller, man bevidst eller ubevidst tager på sig eller får tildelt. Venskaberne man knytter, har en stor betydning for trivsel og udvikling.
Da Squash ankommer til børnehjemmet, kommer han ind i en gruppe med allerede definerede roller. Simon bestemmer og sætter dagsordenen, og de andre børn retter ind. Men da Squash tæver Simon, efter han har stjålet hans drage, ændrer forholdet sig. Og da Camille ankommer til børnehjemmet, får hun for alvor vendt op og ned på rollerne. Det er interessant at se, hvordan Simon udvikler sig gennem filmen, og til sidst bliver den, som tager det største ansvar. Han sørger for, at Camille ikke kommer hjem til sin onde moster, og han overbeviser Squash om, at han skal acceptere tilbuddet om at blive adopteret. Det er også Simon, der til sidst i filmen, tager ansvaret for at trøste de andre børn, da han sætter dem til at løbe om kap efter afskeden med Squash og Camille. Elevmaterialet lægger op til at se nærmere på Simons udvikling, da venskabet mellem de to drenge har en afgørende betydning for Squash’ udvikling.
Svigt
Filmen lægger op til at arbejde med svære følelser, social arv og små og store traumer.
Mange børn har oplevet at miste, at føle sorg og at føle sig svigtet, enten af familien eller venner og klassekammerater. I filmen får vi ikke kun kendskab til Squash og hans baggrundshistorie med en ikke-tilstedeværende far og en alkoholisk og voldelig mor. Vi lærer også de andre børns skæbner at kende: Béatrices mor blev deporteret tilbage til Afrika, mens Béatrice var i skole. Jujubes mor er “en skør kugle”. Ahmeds far sidder i fængsel, fordi han begik væbnet røveri på en tankstation for at kunne købe et par Nike sko til ham. Alices far gjorde væmmelige ting ved hende. Ulækre ting. “Jeg ved ikke hvad”, fortæller Simon, hvis egne forældre er narkomaner, som tager stoffer hele tiden. Der er tale om massive omsorgssvigt, som behandles i børnehøjde, og samtidig gør det muligt at tale om dette meget svære emne i undervisningen. Man skal dog som lærer være varsom og klar over, at der kan sidde børn med sådanne skjulte problemer. Derfor er det også vigtigt, at læreren giver forslag til, hvad man skal gøre, hvis man selv har et problem eller kender nogle med lignende problemer. Her kan man undervise eleverne i børns rettigheder og informere om forskellige organisationer som fx Børns Vilkår og Børnetelefonen. Se under Links og litteratur.
Sorg, savn og skyld
Sorg, savn og skyld er naturlige følelser, som de fleste børn kender til. Savnet kommer tydeligt til udtryk i scenen med moren, der hjælper sin søn på skiferien. Børnene fra børnehjemmet står længe og kigger længselsfuldt efter moren, der kærligt hjælper sønnen op og kysser ham på panden. Se nærmere om denne scene i afsnittet ’Indstillinger og billedbeskæringer' under Filmfaglige vinkler.
Squash må leve med skylden og skammen over at have slået sin egen mor ihjel. Men bevidstheden om det liv, han ville have været tvunget til at leve sammen med moren, giver ham en form for syndsforladelse. Da han og Camille ligger i sneen og kigger op på stjernerne, siger han, at han er glad for, at han ikke skal bo hos sin dybt alkoholiske mor. Han forestiller sig, hvordan livet ville have formet sig, og siger: “Jeg er glad for, at det aldrig vil ske”.
Håb og styrke
Simon modtager en kuvert med en MP3 fra sine forældre. Selvom de andre børn er misundelige, er det eneste Simon i virkeligheden ønsker sig, et brev fra sine forældre. For ham symboliserer et brev ægte kærlighed og omsorg. Brevet og dermed kærligheden og omsorgen får han senere fra Squash. Og Squash får masse af omsorg og kærlighed fra både Raymond og Camille, som siger til Squash: ”Hvis jeg ikke var kommet hertil, havde jeg aldrig mødt dig.” Det er netop en af Claude Barras pointer; at sår kan heles, fordi vi er noget for hinanden. Snak med eleverne om, hvad vi mennesker har brug for, for at føle os elskede og værdsat.
FRANSK
I det franske elevark bliver der lagt vægt på sprogtilegnelsen. Opgaverne lægger op til, at elevernes ordforråd systematisk bliver udvidet. De sproglige mål er de ord og udtryk, der er fremhævet i quizletterne. Opgaverne kan bruges forskelligt alt efter elevernes niveau. Det er dog vigtigt, at det er den sprogbaserede, stilladserende undervisning, der ligger for øje.
Temaerne i elevarket er bygget op omkring:
- At kunne præsentere filmens personer
- At kunne fortælle en historie ved hjælp af sætningsforbindere
INTRODUKTION TIL ELEVARKET
Les personnages du film mix et match
I denne opgave er omdrejningspunktet en præsentation af filmens personer. Opgaven kan både laves, før og efter filmen vises. Print mix og match-opgaven. Brug en blyant, eller klip den ud, og brug den til en fysisk aktivitet på følgende måde:
- Hver elev får en seddel enten med foto eller tekst
- Eleverne går rundt mellem hinanden og læser enten teksten op eller siger; ’je m’appelle…’,
- Når man har dannet par, og tekst matcher foto, stiller eleverne sig i en rundkreds og læser bagefter højt for hinanden.
I denne aktivitet bliver bevægelsen integreret i undervisningen.
Aktiviteten kan også bruges som en almindelig "quiz og byt"-opgave, hvor eleverne har et billede af en af personerne.
Eleverne står på gulvet, møder hinanden og siger:
- "Salut/ bonjour comment tu t’appelles?"
- "Je m’appelle … et toi, comment tu t’appelles?"
- "Je m’appelle…"
- "Au revoir"
Derefter byttes billedet, og eleverne går ud og finder en ny makker.
Aktiviteten kan varieres og udbygges alt efter niveau og indhold i undervisningen, ex: "Salut je m’appelle Courgette, je suis le personnage principale/ J’ai les yeux bruns…"
Les mots-clés – nøgleord
Derefter følger en Quizlet med nøgleord fra teksten. Lav den, inden den efterfølgende tekst læses, evt. efter følgende model:
- Læreren skriver nøgleordene på et kort, ét ord pr. kort
- Ordene udstilles eventuelt på et bord, eleverne står rundt om, og læreren spørger: "Er der nogle ord, I genkender? Nogle, I kender i forvejen? Nogle, I kan gætte jer til fra andre sprog?" (Elevernes flersproglige ressourcer kommer herved i spil).
- Eleverne tager de ord op, de tror, de ved, hvad betyder, og forklarer hvorfor.
- Læreren gennemgår de ord, der stadig ligger tilbage på bordet.
- Eleverne holder på skift deres ord op, så alle kan se dem, og alle udtaler ordene.
- Herefter kan der arbejdes på forskellig vis med nøgleordene.
- Hver fransktime kan indledes med en aktivitet med nøgleordene, efter devisen at et ord skal tales, synges, danses, skrives, læses 30-50 gange, før ordet bliver en aktiv del af ordforrådet. Eleverne vil opleve, at de er i stand til at genkende flere og flere ord, og ordene bliver konkrete læringsmål for forløbet.
- Nu laves quizletten på computeren.
I løbet af aktiviteterne kan grammatikken naturligt indgå som et element. At det fx hedder "il est amoureux" men "elle est amoureuse" bøjningerne af "arriver" og "dessiner" samt substantivers kendeord "le", "la" eller "les" – "un", "une" eller "des".
Verber, der indgår i teksten er:
|
Etre, avoir, habiter, préférer, boire, aimer, porter, adorer, dire. |
Ma vie de courgette – læsetekst
En læsetekst, som understøttes af billeder. Teksten forudsætter, at eleverne har arbejdet med; farver, vejrudtryk, genitiv samt udseende (les cheveux, le nez, les yeux). Eleverne skal gerne opfatte, at de forstår, hvad de læser. Derfor er teksten lettilgængelig.
Compréhension de lecture – læs og forstå
En tekst uden illustrationer. Teksten skal bruges til at besvare de efterfølgende spørgsmål, som er en stilladseret opgave. Her kan eleverne efter behov gøre brug af sætningerne fra teksten i besvarelsen af spørgsmålene. For at øge viden om sætningsopbygning og blive opmærksom på ord og stavning anbefales det, at eleverne skriver svarene i hånden.
Eleverne skal have kendskab til spørgeordene:
|
Comment, qu’est-ce que, où, qui, quel. |
Teksten er også velegnet som løbedikat.
Après le film – efter filmen
Fokus i denne opgave er, at eleverne bliver i stand til at fortælle en sammenhængende, kronologisk historie ved hjælp af sætningsforbindere. Derfor er omdrejningspunktet ikke, at eleverne har et indgående kendskab til de nye ord, der optræder i teksten. Nye ord som fx "la Foire du Trône" kan blot oversættes og gives til eleverne.
Her optræder verberne:
|
Arriver, partir, dire, jouer, habiter, aller, parler, être, avoir. |
Opgaven er bygget op omkring de mest centrale sætningsforbindere. De er vigtige at kende for at kunne fortælle en fortløbende historie.
Opgaven falder i 3 dele:
- Læreren gennemgår igen ved hjælp af kort de nye verber og sætningsforbindere.
- Eleverne læser de små tekststykker sammen.
- Eleverne laver quizletten med sætningsforbindere: https://quizlet.com/206704853/les-connecteurs-flash-cards/
- Klip tekststykkerne ud, og læg dem i rækkefølge.
- Samskriv tekststykkerne ved hjælp af sætningsforbinderne til en ny tekst.
Filmfaglige vinkler
Stop motion
'Mit liv som Squash' ligner ikke den gængse animationsfilm i biograferne og på TV. I den stadige strøm af børnefilm, der synes lavet i det samme computerprogram, er den et forfriskende pust. I stil med fx 'Frode får', som mange børn sikkert kender, er det en animeret stop motion-film, hvor dukkerne bliver flyttet en lille smule ad gangen. De ekspressive dukker har store runde hoveder og kuglerunde øjne, der skinner og er store som tennisbolde. Hovedpersonen Squash har blåt hår, bleg hud og blå rander rundt om øjnene, som understreger hans melankolske udtryk. Selvom ansigterne er lavet af modellervoks og nødvendigvis har en begrænset følelsesmæssig mimik, er de overraskende udtryksfulde. Hver hovedkarakter havde 23 forskellige munde, som animatoren kunne skifte imellem for at få det rette ansigtsudtryk. Tal med eleverne om forskellen på figurerne og det æstetiske udtryk i 'Mit liv som squash' og andre animationsfilm, de har set.
I klippet nedenfor sidder Squash og taler med Raymond. Hans ansigt udtrykker mange forskellige ting undervejs: tristhed, melankoli, glæde, håb, forventning. Og ikke mindst fascination og spirende forelskelse, da han ser Camille for første gang.
Klip 1:
På Youtube ligger der flere små making-of-videoer om 'Mit liv som squash'. Fx denne, som helt kort (1.40 min) viser dukker og filmoptagelse, uden speak:
Se Links og litteratur for flere små videoer på fransk med engelske undertekster.
Det er oplagt at lade eleverne lave en lille stop motion-film. De kan fx lave figurer i modellervoks eller bruge legofigurer eller andet legetøj. Med Stop Motion Studio kommer de nemt i gang:
Filmiske virkemidler
Instruktøren Claude Barras bruger i høj grad de filmiske virkemidler til at formidle karakternes indre liv. Han viser, hvad de føler og tænker ved hjælp af langsom klipning, billedbeskæringer, lyd og symboler (se afsnittet om symboler nedenfor) frem for dialog. Der er fx mange, lange indstillinger og mange nærbilleder af personernes ansigter. Tilskueren får god tid til at studere deres ansigtsudtryk og aflæse deres følelser og tanker. Det indre kommer også til udtryk i børnenes mange tegninger, som løbende fortæller, hvad der foregår bag deres store, runde øjne.
I scenen nedenfor, hvor børnehjemmet er på skiferie, ser vi et tydeligt eksempel på filmens særlige visuelle stil. Scenen begynder med, at børnene leger i sneen, de laver snemænd og kælker ned ad bakken. De råber og griner, og på lydsiden ligger en markant guitar, der understreger farten og glæden. Så meget desto større er kontrasten til sidste del af scenen, der består af et POV (point-of-view), hvor børnene får øje på en mor, der hjælper sin søn op efter et fald på ski. Vi bliver først præsenteret for et kort lead-in af børnene, der ser. Derefter et lidt længere POV af moren, der hjælper sin søn op, aer ham på kinden og kysser ham kærligt på panden. Og til sidst et meget langt follow-up på børnene, der alle syv kigger tavse og længselsfulde på moren og drengen. Det usædvanligt lange follow-up er med til at understrege børnenes ubærlige savn. De tørster efter en omsorgsfuld mor, og deres længsel bliver yderligere understreget af fraværet af lyd. I resten af scenen hører man den føromtalte guitar og den fjerne lyd fra børn og voksne, der morer sig i sneen. Men nu høres kun en stille susen i træerne og en enkelt lys tone, der står og vibrerer som et sagte råb om hjælp.
Klip 2:
Næste indstilling er en supertotal af skoven, hvor vi ser træernes lange skygger oplyst af fuldmånen. Et såkaldt match cut, der skaber en tematisk sammenhæng mellem de to scener; børnene står som ensomme træer i natten. Se de to stills nedenfor:
Symboler
Filmen er båret af symboler og symbolske rekvisitter. Snak med eleverne om, hvad et symbol er? Hvorfor bruger man rekvisitter i film som symbol på noget? Bed dem lægge mærke til symbolerne jævnfør elevarket til dansk.
Faren er "supermanden" på dragen. Rundt omkring på væggene i Squash’ værelse har han tegnet mange supermænd, og Squash klæder sig også ud som supermand til fastelavn på børnehjemmet. Moren er symboliseret ved den tomme øldåse, som Squash gemmer i skuffen sammen med dragen. Hønen på bagsiden af dragen er symbolet for farens mange "damer" (på fransk kan udtrykket "ma poule" – min høne bruges som et kælenavn for en kæreste). Der er også mange høns på væggene, bl.a. en der ligger på en rede, symbolet på den tryghed, Squash ikke har oplevet i barndomshjemmet. Skibet, som Squash har lavet til Camille ud af øldåsen, bliver hendes billet til friheden. "Stregerne" på væggen i Squashs’ barndomshjem er blevet sat hver gang, der er sket noget dårligt i hans og morens liv. I det nye liv hos Raymond er stregerne symbolet på noget nyt og godt. Raymonds hue er et symbol på det forbillede, Simon får i Raymond. Selvom Simon hader politiet, ender han med at se Raymond som en helt, dvs. en ansvarlig voksen. Da Squash og Camille er taget af sted, påtager Simon sig ansvaret for, at alle har det godt. Turen i spøgelsestoget bliver et symbol på den nye verden, der venter, med Raymond på bagsædet, der passer på sine små "kyllinger". Samtidig er turen et vendepunkt for Raymond. Da damen ved skydeteltet siger, at hans børn er dejlige, skal han lige til at fortælle, at det ikke er hans, men i stedet siger han tak.
Parallelhistorier er vejret og årstidernes skiften. Fuglene i træet symboliserer det trygge liv i reden med forældre, der sørger for én. På samme måde bliver den lille baby, som børnene flokkes om til sidst et indblik i en verden, hvor man ikke forlader sine børn. Lige meget hvordan de er eller opfører sig.
Filmklip
Klip 1
Klip 2
Klip 3
Klip 4
Links og litteratur
Dansk
Om filmen
Scope
Making-of-videoer
Om dukker og filmoptagelser – 1.40 min. uden speak:
Om dukkerne – 3.14 min. på fransk med engelske undertekster
Om stemmerne – 1.55 min. på fransk med engelske undertekster
Om animationen – 2.42 min. på fransk med engelske undertekster
Filmfaglige vinkler
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon
Se undervisningsmateriale om 'Den gode historie – på film' på Filmcentralen. Materialet indeholder en bred introduktion til grundlæggende filmfaglige værktøjer og modeller med fokus på den gode historie.
Stop Motion Studio
Børns vilkår
Børns vilkår
BørneTelefonen
Fransk
Making-of-videoer
Om dukker og filmoptagelser – 1.40 min. uden speak:
Om dukkerne – 3.14 min. på fransk med engelske undertekster
Om stemmerne – 1.55 min. på fransk med engelske undertekster
Om animationen – 2.42 min. på fransk med engelske undertekster
Les secrets de fabrication de ’Ma vie de courgette’ – artikel og videoer