Lærer

Kort introduktion

Giv dine elever mulighed for at arbejde med handling, struktur, tematik, realplan/fantasiplan og klipning i filmen Lille far. De skal både bruge saks og papir og eksperimentere produktivt med lyde og billeder.

De skal bl.a. arbejde med at remediere (omskabe) filmen i Filmcentralens Lyd- og billedværksted, der kan downloades til iPad fra App Store. Her skal de lave en lyd- og billedfortælling, som består af faste billeder og lyd. Der ligger 28 billeder fra 'Lille far', 1 billedspor og 4 lydspor. Man kan selv optage lyd eller bruge dem fra lydbanken. Værkstedet indeholder også billeder fra andre film og en øvelse til at komme godt i gang med 15 billeder af hunden Trofast.

Se mere under Om undervisningsmaterialet og Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.

Der findes også undervisningsmaterialer og værksteder til Josefines bondegård – Grisebasserne (0.-2. klasse), Ernst i svømmehallen (1.-2. klasse), Drengen i kufferten (0.-2. klasse) og De små vilde: forår (1.-2. klasse).


Download Lyd- og billedværksted til iPad fra App Store.

Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.

 

Fagligt fokus

  • Elevernes oplevelse af filmen
  • Filmens struktur 
  • Filmens handling og tema
  • Realplan og fantasiplan
  • De filmiske virkemidler med særlig vægt på klipning
  • Remediering

Dette materiale er skrevet af Susanne Gjessing, november 2020