Point of no return er 4. fase i berettermodellen. Det er vendepunktet for filmens hovedperson. Her sker en afgørende begivenhed; nu er der ingen vej tilbage. Hovedpersonen må tage konsekvensen af begivenheden.

Point of no return betyder "det øjeblik, hvor der ikke er nogen vej tilbage". Der sker en afgørende begivenhed i filmens handling. Begivenheden kan opstå på grund af ydre omstændigheder. Det kan også være hovedpersonen eller en biperson, som er årsag til begivenheden. I alle tilfælde får begivenheden store konsekvenser for hovedpersonen, og det ikke længere muligt at bakke ud. Fra nu af vil noget blive forandret.

Berettermodellens spændingskurve (den gule linje) viser, at spændingen langsomt stiger gennem præsentationen (2. fase) og uddybningen (3. fase) og når et højdepunkt i point of no return. Det er, fordi point of no return er et dramatisk højdepunkt i historien. Her bliver tingene sat på spidsen. Nu begynder hovedpersonens udvikling for alvor. Det er umuligt at undgå konflikt.

Illustration: Filminstituttet

1. Anslag
2. Præsentation
3. Uddybning
4. Point of no return
5. Konfliktoptrapning
6. Klimaks
7. Udtoning

Eksempel på point of no return

Point of no return i kortfilmen 'Der er en yndig mand' (eksempel 1) er det øjeblik, hvor hovedpersonen Lars skaber sig en ny identitet som El Hassan. Det er hovedpersonen selv, som sætter gang i den begivenhed, der er filmens point of no return. Hans motiv er at hjælpe Ida, som han er forelsket i. Begivenheden er en optakt til filmens næste fase, konfliktoptrapningen: Lars har svært ved at være overbevisende som El Hassan (han er ved at tabe skægget og kan ikke forstå pakistansk). Vi kan regne ud, at hans dobbeltspil og løgn vil skabe problemer.

Eksempel 1: Point of no return i 'Der er en yndig mand' 

Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:

Berettermodellen
Anslag
Præsentation
Uddybning
Konfliktoptrapning
Klimaks
Udtoning